Når sundheden skal frem

Hvis al den holisme kunne gøre mig splittet, så har jeg nu haft lejlighed til at samle mig, nemlig om min middagsmad. Fordi sundhed ikke bør være alternativt, men en del af hverdagen, har jeg for lang tid siden besluttet at jeg vil prøve at leve så sundt jeg kan uden at være fanatisk. Det har givet en del interessante indsigter.

Når jeg før stod foran hylderne i den lokale Netto kunne jeg anlægge forskellige kriterier for mine valg. Et af dem var prisen på varen. Hvis jeg bare ville være mæt, kostede det næsten ingenting. Man kan få masser af færdigretter til få penge. Hvis jeg ville være hurtigt mæt var kunsten derfor at vælge dels ud fra prisen, dels ud fra hvad jeg havde lyst til. Eftersom jeg gerne var færdig med maden på 15 min og spiste den på 10, havde man naturligvis også brug for guf til senere på aftenen. Også det køb var en afvejning af hvor meget jeg ville betale og hvor lækkersulten jeg var.

Jeg opdagede at hvis jeg fokuserede på sundhed i stedet for økonomi, blev det meget sjovere at købe ind. Pludselig var madvarene meget mere nærværende, deres form, farve, smag. Tid betød ikke så meget, for mad tager den tid den tager. Til gengæld lærer man mens man laver den. Man lever og lærer. Alt er research, som Dorthe Nors ville sige. Sundhed handler altså også om at komme tættere på maden og give den den tid den behøver. Og betale det, det koster. Sundhed er en investering!

Jeg er ikke super kreativ hver dag. Men jeg giver mig tid til at lave salat næsten dagligt; en ordentlig bunke som holder to dage. Altid af de samme ingredienser, så kan det ikke gå helt galt. Når det så går højt, kan man købe falafler og humus og den slags at spise sammen med. Det tager en del tid, men den får man jo nok i den anden ende af livet.