For effektens skyld indleder jeg med de samme ord som står øverst på den side hvor overlæge Svend Lings præsenterer Bibelen uden Gud. Ja, den er god nok, Doktoren har sat stetoskopet til den gamle bog og lyttet, og han har hørt "en visdom, en åbning, en udvej ... et produkt af utallige oldtidsgenerationers oplevelser, myter og fantasier". Mange gode og brugbare træk, som kun forstyrres, ja ødelægges rent af Guds tilstedeværelse. Derfor har Svend Lings skrevet Gud ud af Bibelen.
Som en anden amerikansk præsident er Svend Lings rullet ind og har fjernet diktatoren, den bandit til Gud. Der er dog ikke udbrudt kaos, snarere er der sket det samme som da fuldmægtig Theodor Amsted forsvandt, nemlig næsten ingenting. Han er stadig til stede, nu blot i de andre. Adam overtager hans rolle i syndefaldet, han revser først sin hustru og dernæst sig selv. Han forbander slangen, og forbander jorden for sig selv, hvor ejendommeligt det end kan forekomme. Når Gud skaber noget, lader Lings det bare ske: "Der blev lys. Og lyset var godt. Og der blev skel mellem lyset og mørket ... og lyset kaldtes dag, og mørket kaldtes nat." Når teksten omtaler en konkret handling omskriver Lings til passiv, kaldtes.
Ideen med at skrive Gud ud af Bibelen er ubeskrivelig fjollet. Den er lidt som med det hvide snit - de læger der fandt på operationen er mere interessante end de patienter, som har gennemgået den. Svend Lings har givet bibelen det hvide snit. Han har fjernet både den hysteriske Jahve og faren til ham hippien fra evangelierne, og patienten er overlevet, men er blevet kedelig og blodfattig. Og inkonsekvent og forvirrende al den stund Gud jo spøger i kulissen konstant, men bare ikke må vise sig. Han er som Bill Clinton når Hillary er blevet præsident.
Men man må give Svend Lings at han har lagt noget arbejde i det. Han har faktisk udført kunststykket, og endda fået trykt den nye bibel som bog. Siden jeg sidst kiggede på hans side er den faldet fra 695,- til 195,-. Jeg har tænkt på at købe den, alene som kuriosum...
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Kunne man i samme ånd forestille sig at vi kunne skrive Anders Fog ud af Folketinget?
Det er gjort, skrivelsen hedder Enhedslistens Pricipprogram... men, for at være ærlig, så kunne man godt prøve, men det er ikke værd at gøre sig den anstrengelse. Man kan ikke 'vaporize' folk som i 1984. Det kræver kontrol, hvilket de afgjort ikke har i Irak og vi gør en dyd ud af ikke at behøve herhjemme.
Jf. en anden blog - og du ved selv hvilken - så fremføres der i dag en påstand om, at virkeligheden først finder sted i den grad vi fortæller den - eller at den fortælles. Så indenfor den teori, så burde det være muligt at skrive og fortælle alt muligt væk ... også lidt skræmmende, men mest spændende.
Jeg studerede engang retorik sammen med en masse litteraturhistoriestuderende. De så også fortællinger alle vejne. Fortællingen var vist endda grundstenen i al litteratur, intet mindre.
"All sorrows can be borne if you put them into a story or tell a story about them."... det af Karen Blixen, men citeret efter Hannah Arendt. Det er straks mindre skræmmende at tænke på fortællinger på den måde. Som noget der kan skrive det dårlige væk.
Det er også en del af den drivkraft der drev Ostalgie-bølgen i Tyskland. Thomas Brussigs populære bog "Am kürzeren Ende der Sonnenallee" ender - sådan omtrent - med "Glückliche Menschen haben schlechtes Gedächtnis aber reiche Erinnerungen.", altså de husker dårligt, men de har rige og gode erindringer. De glemmer det dårlige og husker alt det, der var godt. Derfor opstod Ostalgie. Ikke som et ønske om at komme tilbage, men som en masse fortællinger om hvor mange gode ting der alligevel var dengang.
Jo, men der er også noget 'alternativt hottentot' over at betragte al liv som fortælling - i så fald er en del af livet, som du siger nogle værre løgnehistorier præget af selektiv hukommelse og falske erindringer. Jeg tror de unge litterater må have fået en eller anden lektor galt i halsen. Sker tit på Uni, husker jeg. NEJ - prøv at skrive en roman, Plougsgaard, så vil du opdage nogle grusomme sammenhænge mellem kompositionen og virkeligheden :-)
Jeg hælder meget til Heidegger i den sammenhæng. Heidegger og Binswanger: Livet er en hændelse, en hændelse har fortællingens struktur.
Send en kommentar