tirsdag den 9. oktober 2007

Ingen lokalplaner her!

Da jeg boede i Berlin for tre år siden cyklede jeg en dag rundt i Wilmersdorf og søgte den danske Kirke. Kvarteret er præget af mellemstore villaer, vist ikke udpræget velhavende, men heller ikke Berlins mest progressive bydel. Overhovedet. Og dog, hvad stødte jeg på, bedst som jeg søgte... en moske. En rigtig moske, ikke noget med sure lokalpolitikere med lokalplaner, ikke noget med Wilmersdorf gegen die Moschee. Dér lå den, moskeen, midt iblandt Berlins småborgere. Det sætter lissom et og andet i perspektiv...