Bibelen - nu på dansk

Som bekendt er den autoriserede Bibeloversættelse fra 1992 skrevet på et dunkelt teologsprog som sine steder er nærmest uforståeligt. Men fortvivl ej, nu kommer Bibelen på Hverdagsdansk. Jeg skal ile den bekendelse at jeg ikke selv har haft værket i hånden. Men jeg har set en meget smuk folder med beskrivele og billeder, og den sagde mere end en million ord (eller hvor mange bogen nu indeholder).

Først og fremmest ligner den et opslag i et kuponkatalog. Der er en præsentationstekst, billede af oversætteren, med fuldmåne og ægte missionsskæg. Og i marginen anbefales oversættelsen af forskellige kändiser, blandt andre Etta Cameron - rosende og uden forbehold naturligvis.

Og så kommer det sjoveste; en pålidelighedsmåling af forskellige oversættelser. Parametrene for målingen af oversættelsers pålidelighed står der ikke noget om, kun at man måler om oversættelsen formår at "kommunikere den oprindelige teksts mening ud til læseren på godt dansk". Så vagt dette end måtte forekomme, kan målingen dog fastslå oversættelsers pålidelighed i promille. Den autoriserede oversættelse fra 1907 er således 15,1% pålidelig, den autoriserede fra 1948 opnår 16,4%, den fra 1992 er nede på 11,1% og - hold nu fast, Bibelen på hverdagsdansk fra 2007 opnår pålidelighed 100,0%.

Så er det vist slået fast. Og resten af pladsen kan den gode wycliffe-bibeloversætter så bruge på at fortælle en sang fra de varme lande (nærmere bestemt Kenya hvor fyren er missionær) om hvordan der er forskel på ordrette oversættelser og dynamiske oversættelser. Med en ild som er Faklen værdig (selvom Neutzky-Wulff og venner nok ikke havde brudt sig om ham) farer ham frem mod teologerne, som forplumrer alt de kommer i nærheden af. Hvor faklen mente at det kristne kom i vejen for en troværdig oversættelse, mener Iver at det er deres faglighed der forhindrer at de kan kommunikere på forståeligt sprog. En ordret oversættelse, belærer han, hænger sig meget i at det samme ord skal oversættes på samme måde. Men sådan skal man ikke oversætte en tekst, den skal være mundret og forståelig på det sprog og i den tid den skal læses. Alt sammen meget rigtigt, og det lyder endda videnskabeligt.

Måske bringer jeg et par uddrag senere med kommentarer og komplet sarkastisk undertone.