Læseguf

Jeg må starte med at beklage over for alle dem, der allerede har hørt mere end rigeligt om Wolfgang Schivelbusch. Han er en af mine store forbilleder inden for disciplinen kulturhistorie, og det ikke bare fordi han er en fremragende kulturhistoriker, men først og fremmest pga. hans emnevalg. Tag en bog som denne: Paradiset, smagen og Fornuften - Nydelesmidlernes historie. Hvem finder på at skrive om det? Det lyder som en socialrealistisk bog fra 1975, men den er en af mine bedste bøger overhovedet.
Det er den først og fremmest fordi den knytter nydelsesmidlerne uløseligt sammen med kulturen som helhed. Schivelbusch' specialitet er metaforer og associationer. Han sporer stoffernes betydning for kulturen i de egenskaber den hæfter på dem. Det er ikke tilfældigt at alkohol var våd mens kaffe og tobak var tør, det knyttede an til hvordan stofferne virkede på kroppen. Associationer har også stor betydning, og er således Schivelbusch' forklaring på krydderiernes tiltrækningskraft. Krydderierne mindede folk om Paradiset, og Paradiset duftede i folks forestilling af krydderier. Sådan fortæller Schivelbusch saltet og krydderiernes, øllet og vinens, kaffen og teens, tobakkens, opiums og sidst brændevinens historie, og derigennem europas kulturhistorie.
Det er umådelig interessant at se opdagelsesrejserne, kolonitiden, oplysningstiden og industrialiseringen fra en helt anden vinkel end den åndelige eller den materielle. Nydelsesmidlerne må siges at være en joker i spillet mellem de to, for uden kaffe tænker filosoffen knap så store tanker, og hvis arbejderne bliver udbyttet eller mister arbejdet pga. mekaniseringen, så er det letteste jo at slå sig på flasken. Nydelsesmidlerne kan afhjælpe onder og bringe nydelser, men også selv være et onde. De har spillet en meget vigtig rolle i vor kulturhistorie, og derfor kan denne ubetaleligt velskrevne bog ikke anbefales nok.

... den kan også læses på tysk!