Ovenfor ser man hvordan min uge ser ud. Ja faktisk har den set sådan ud så længe jeg kan huske. Det er det indre billede jeg har når jeg tænker på ugen eller på de enkelte ugedage. Jeg ser aldrig ugen som noget blot og bart abstrakt.Det kan se ud som om dagene er af forskellig længde, men det har mere at gøre med deres placering i cirklen. Jeg ser aldrig cirklen som man ser den her, men kun i udsnit. Tirsdag ligger nogenlunde øverst, mandag lidt til højre for den og onsdag læner sig over mod venstre. Torsdag har jeg ladet begynde oppe ved onsdag, men den ligger egentlig længere nede og når ikke rigtig op over midten af cirklen. Fredag ligger længere nede i bunden, men når ikke så langt over mod lørdag som her. Jeg har forlænget den fordi lørdag helt sikkert begynder et stykke oppe ad cirklen. og søndag starter lidt over midten af cirklen og fylder ikke så meget.
Jeg ved ikke hvorfor min uge bevæger sig fra højre mod venstre. Jeg ved ikke hvorfor dagene har de farver de har. Mandag brun, tirsdag lys blå, onsdag beige, torsdag grå, fredag hvid, lørdag blå, men mørkere end tirsdag og søndag noget lignende onsdag, men lysere. Elfenbenshvid tror jeg. Og sådan har det altid været. Jeg husker ikke noget tidspunkt hvor dagene ikke havde de farver og ugen ikke så sådan ud.
Måske er det en slags indre modvilje mod at tænke abstrakt når nu dagene er så nærværende. Jeg har ofte spekuleret på om andre har samme tendens til at sætte farver og former på den slags. Jeg gør det konsekvent. Året har også en konkret form, men den er ikke cyklisk og månederne har ikke farver. Tal har heller ikke farver, men talaksen ser ud på en helt bestemt måde. Tallene fra et til hundrede løber horisontalt og videre mod 1000 løber de vertikalt. Derefter er de rent abstrakte.
7 kommentarer:
Det er meget spændende, og det er almindeligt, og det du har er et touch af 'synæstesi'. Det er når visse sanseoplevelser kobles med andre. Der findes mennesker, der får bestemte smagsoplevelser, når du siger ord til dem. Mennesker, der kobler lyde med farver, - altså 'synæstesi' kobler forskellige sansegrupper; ord med farver, lyde, smag etc på kryds og tværs. Det er en særlig evne - og den kan være så udpræget for nogen - især dem, hvor smagsløg og ord er koblet - at den bliver til gene.
Edvard Munch havde et voldsomt synæstetisk forhold til farver, og det var så voldsomt at det plagede ham. Din 'synæstesi' er til at snakke med og skide skæg. Jeg har også farver på ugedage, men ingen geometri.
Mandag: blå
Tirsdag: gullig
Onsdag: grå
Torsdag: grøn
Fredag: varm rød.
Lørdag:lysegrøn
Søndag: hvid (og meget stor i geografisk form - fordi jeg mindes den som ufattelig kedelig, da jeg var barn, og egentlig gør det endnu, tror jeg).
He, vi er enige om at søndag er hvid, men ikke rigtig om andet. Er der nogen grund til at dine farver er som de er? Jeg er nogenlunde sikker på at mine ugedage er farvet efter deres vokallyde:
mandag
tirsdag
onsdag
torsdag
fredag
lørdag
søndag
...men hvorfor lydene har netop de farver ved jeg ikke. Dagenes placering er ret præcis, men længden er vist ikke forskellig. Dog, hvis søndag er noget, er den kortere end de andre.
Da jeg var lille var lørdag slikdag. Men dagen i sig selv har aldrig smagt af noget. Jeg kobler heller ikke farver og lyde generelt, kun ved ugedagene. månederne har svage farver tror jeg. Jeg er ikke sikker på dem, de er ikke så indgroede. Januar er vist rød. Februar er som torsdag og marts er vist orange og april lyseblå. maj er rød... tror jeg nok. Juni er gul, juli ved jeg ikke helt med. måske mørk gul. August er som søndag. September er mørkeblå, oktober er vist mørkbrun, men ikke som mandag. november er turkisgrøn og december er hvid - ikke pga sne, som alligevel aldrig kommer, men pga. 'e'. Næsten alle farverne er usikre fordi de ikke er så nærværende. Måske fordi jeg ikke konstant tænker på hvilken måned vi er i. Året er også lineært, igen fordi det er lidt mere abstrakt end ugen der kommer igen og igen og strukturerer alting.
Dem, der har smagsoplevelser knyttet til farve, lyde og ord, får jeg ikke kun de gode 'multismagsbønner' og derfor kan det være en lidelse af rang. Jeg så en udsendelse engang, hvor en synæstetisk ekstremt belastet person følte trang til at vomitere ved udtalelsen af bestemte for os at se fuldstændigt harmløse ord.
Juni er lysegul. Maj grøn. September blå. December mørkelilla. November mørkegrøn. Januar sort. Februar gråhvid. Marts lavendelfarvet.April hvid. Juli orange. August solgul. Oktober brun. Så har jeg vist dem alle sammen i vanvittig rækkefølge.
JEG VIL MAAAAALE DAGEN BLÅÅÅÅÅÅÅÅÅ
Dine farver giver en del mere mening end mine. mørkelilla og gavebåndsfarvede december, januar, det sorte hul hvor alt er mørkt og koldt, februar med beskidt sne, forårsgrønne maj, roskildefestivalsfarvede og orange juli, solgule August hvor jeg har fødselsdaaag, himmelblå september.
De resterende kan jeg ikke tolke nogen mening ind i. Din oktober er interessant nok samme farve som min, men jeg ved ikke hvorfor min er brun.
Det var dog ubehageligt at være sådan sygeligt synæstetisk. Det ville selvfølgelig være enhver reklamemands drøm hvis vi kunne smage ketchup bare vi så ordet beauvais. "...for Heidelberg er smagen af sommer! Smag selv, heeidellbergg"
Grufuldt. Godt vi ikke alle er synæstetister i den grad.
Der er ingen logik i smags-synæstesien. Du kan sige "træ" og så kan ordet være forbundet med smagen "svovl". Der er ikke nogen logisk forbindelse. Men ja, det skulle være ret ubehageligt.
Send en kommentar