mandag den 12. november 2007

Et mysterium er løst!

Jeg slapper i dette øjeblik af efter et par timers træning i fitnessdk. Og mens musklerne slapper af kører hjernen for højeste omdrejninger. Den har nemlig lige løst et af hverdagens store gåder; hvor forsvinder de sokker hen, der forsvinder.

Faktisk har jeg haft løsningen for øjnene længe, den lå i bruseafdelingen i herrernes omklædningsrum. Om aftenen lige før lukketid er gulvet fyldt med sorte trevler, lidt som overdimensionerede sorte nullermænd. Den, medarbejder der lukker tager en vandslange og spuler gulvet over hvorefter trevlerne skrabes sammen med en gulvskraber. Se det har jeg tænkt meget over, og da jeg ikke tror folk har så meget lakrids mellem tæerne må jeg antage at de sorte kommer fra folks strømper.

Nu opstår problemet: hvis mængden af strømpe er konstant, så må folks strømper jo forsvinde lidt efter lidt, udhules indefra så at sige. Det er imidlertid ikke et kendt problem at de gør det. For at forstå hvad der sker må vi gå helt ned på atomart niveau, til en af de mindste bevægelser der findes; elektronen der skifter skal. Elektronerne i et givent grundstof bevæger sig omkring atomkernen i 'baner' eller 'skaller' og kan, idet de udsender et foton, springe fra den ene skal til den anden. Dette spring er diskontinuert, dvs. elektronen befinder sig ikke på noget tidspunkt mellem de to skaller.

Det er altså muligt for stof at flytte sig diskontinuert. Denne viden kan vi nu bruge til at forklare sokkernes forsvinden. Som vi ved, burde de forsvinde gradvist ved at flere og flere trevler bliver spulet væk i landets fitnesscentre. Det der sker er imidlertid at sokkerne forbliver hele, og at de trevler der spules væk i stedet forsvinder i form af hele sokker. Sokkerne synes uvillige til at forsvinde lidt efter lidt, selv om de slides på den måde. For at gøre det hele endnu mere kompliceret, så foretages det som modsvarer elektronhoppet, springet mellem at der er en sok og at der ikke er en sok, i ens skuffe. Den er altså umulig at observere.

Imidlertid er det langt fra alt der lader sig observere. Fysikerne kan heller ikke se atomerne, de er henvist til at opstille modeller, udkaste hypoteser og efterprøve dem for at gøre deres modeller så præcise som muligt. Jeg udfordrer enhver fysiker der tør, til at modbevise min hypotese.

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg tror du forveksler stof med stof! Stof består som bekendt af stof, men det gælder ikke den anden vej!

Anders Søe Plougsgaard sagde ...

ØV ALTSÅ!! Nu troede jeg lige min teori var helt fri for huller...

Min næste teori var ellers at de små trævler kunne identificeres som det mørke stof man har ledt efter så længe. Det duer måske heller ikke?

Anonym sagde ...

Nej, det er sokkerne, der er fri for huller. ØV: Fordi de forsvinder, INDEN de når at få huller og alligevel skal smides ud.
Det, der bekymrer mig, er, at mine sokker forsvinder hjemme hos mig, en single, der ikke kan kaste skylden på andre end mig selv.

Anders Søe Plougsgaard sagde ...

Det er et alment kendt fænomen, og jeg tror mange har den oplevelse. Det er faktisk mærkeligt at der ikke er nogen videnskabsmænd der har helliget sig det mysterium, det er da klart at løsningen ville få rigtig mange til at ånde lettet op. Mon tekstilindustrien har lobbyet i videnskabsministeriet...