søndag den 11. november 2007

Carmen - nu med russisk accent!


Så kom min længe ventede chance for at se en rigtig opførelse af Bizets Carmen. Den ukrainske statsopera Odessa er nu på vej videre, men da de sang her til aften var jeg med.

Jeg tror jeg måske har hørt den Opera for meget. Som Walther Benjamin skriver, kan kunsten miste sin aura ved at blive reproduceret og flyttet uden for sit element, her operascenen. Men hvem har tid eller råd til kun at høre opera live. Så jeg har voldlyttet Carmen, og kender mange arier indgående. Også teksten, selvom jeg ikke rigtig forstår den.

Er det nu en ulempe? Det kan være svært at åbne sig for en konkret, unik opførelse når man er vant til indspilninger. Jeg var faktisk en anelse skuffet over denne opførelse, men jeg er ikke sikker på at det er Odessas skyld. Hvad kan man tillade sig at forvente? Især i disse Britain's got talent-tider hvor en kun nogenlunde dygtig amatør, kan fylde Rådhuspladsen med jublende fans. Så kan forventningsniveauet vist ikke komme længere ned.

Visse roller blev sunget udmærket. Michaëla var rigtig god, og mindede mig om at Bizet skrev en ekstra arie til netop den rolle for at også dygtige sopraner ville tage den. Carmen var til gengæld ikke rigtig god, og stemmen mindre gennemtrængende end Michaëlas.

Jeg kan i øvrigt ikke lide personen Carmen, og har grublet meget over hvordan hun skal forstås. For tre år siden skrev jeg en lang artikel med titlen "Carmens Blomst" som skulle prøve at rede trådene ud. Problemet er at hun er den frie og sensuelle samtidig med at det står lysende klart - hvis ikke før, så i operaens slutning - at hun ikke er fri, og heller ikke særlig sympatisk. Odessa fulgte andre insceneringer, og lod Carmen selv løbe ind i Don Josés kniv. Livet, kærligheden, friheden, ensomheden, alt sammen var det for meget.

Hvad Odessa ikke havde i musikken formåede de at vise på scenen. Ofte overdøver musikken det faktum at operaens handling er tragisk, og at den frihed Carmen synger om er løgn. Odessa lod Carmen vise sin smerte, den lod hende ofte stå adskilt fra de andre, alene, bange.