Guds fred!

Her kommer en indrømmelse: Jeg går i kirke. Hver anden uge, om onsdagen. Og hver uge mødes jeg med en masse kristne studerende i SMÅ, Studentermenigheden i Århus. Det er en indrømmelse fordi jeg for ikke ret lang tid siden overvejede at melde mig ud af folkekirken, og tænke på mig selv som ateist. Som en ikke-militant ateist forstås. Mange ateister går op i deres ikke-tro med liv og sjæl, hvilket hurtigt kommer til at virke lidt skørt. Nej, jeg havde sådan set bare ikke noget forhold til gud, og kom heller ikke i kirken.

Det ændrede sig for godt et år siden da jeg fandt SMÅ. Og læs bare videre, der er ikke tale om en omvendelse, ikke om at jeg har set lyset eller har indgået ”en kompromis med den hellige ånd”, som det ville have heddet hos Gustav Wied. For SMÅ er ikke en sekt, men blot en forening af dejlige, sympatiske mennesker, velklingende salmer, højskolesange, en knivspids højskoleånd og masser af kaffe. Og nej, det kunne ikke være bedre.

Jeg er efterhånden nået til det stadie hvor jeg ikke ved om, jeg er skabskristen eller skabsateist. Jeg har stadig ikke noget personligt forhold til Gud, taler aldrig med ham, folder aldrig hænderne, føler mig en anelse akavet når jeg skal ønske Guds fred. Jeg føler i det hele taget ikke noget vertikalt forhold. Alligevel deltager jeg 100% i gudstjenesterne, og med stor glæde, fordi det er en helt unik måde at være sammen på. Det skyldes dels at det bringer mindelser om de glade højskoledage i Testrup. Der er mange lighedspunkter, og højskolen var jo også religiøs. Højskoleånden kunne være så tyk at den Hellige ånd er en frisk brise ved siden af. Det gode samvær skulle jo kittes sammen med et eller andet, og det samme gælder i kirken. Men netop det religiøse er også det jeg kan lide. Jeg har intet problem med at deltage i en fælles religiøs ceremoni. Jeg er ikke ganske klar over hvorfor, men måske er det fordi man her ikke lægger skjul på noget. Højskolen skal selv bære al den pathos man lægger i den, og det samme gælder alsangen i forsamlingshusene. I kirken kan man overlade betydningen til gud, og nyde salmerne og samværet.

Det samvær, den horisontale samvær der findes i SMÅ, er uvurdérligt. Jeg er med til at lægge næste semesters program, så tjek www.smaa.dk. Gud får man med i købet, hvis man kan lide at snakke med ham. Det kan ikke skade.