Inspireret af DFs forslag om et
dyreministerium har givet mig til at undersøge hvilke gakkede ministerier man har rundt omkring i verden. Fælden er at man opfatter sit eget lands regering som så normal at de ministre man udpeger i andre lande virker ufrivilligt komiske. Er det f.eks. komisk at Italien og en del andre lande har en
sportsminister? Det synes jeg, men hvis man sammenligner med den danske
familieminister, har man vist et perspektiv...

Ministerier siger noget om hvad man finder vigtigt og hvad man gerne vil kontrollere. Syrien, New Zealand og en del andre lande har en
turistminister. Sydkorea har en
genforeningsminister, Indien har en minister for hvert råstof; olie, kul og vand samt et
tekstilministerium. Serbien har et
religionsministerium.
Særligt interessant finder jeg
informationsministerierne. Her må man skelne mellem ministerier for informationsteknologi, dvs. for telefonvæsenet og lignende og ministerier i diktaturer, der selv er eneste informationskilde. Jeg har et ganske udvidenskabeligt indtryk af at lande der har et informationsministerium ofte er diktaturer eller lande med stærke ledere. Helt Orwellsk sker det ud hos
informationsministeriet i Kuwait, hvor man ser et kamera der zoomer ind på forskellige bygninger. Mellem linierne står:
vi holder øje med dig.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar