(S)urrealistiskt: Bag Dorthe ser man et ur. Eller gør man... Viserne står på ti minutter i to. Ved et rent tilfælde var klokken faktisk netop det, da jeg så uret første gang, hvorfor jeg antog at det var ægte nok, at det var indbygget i kulissen så at sige. Billedet udenom viser køkkenet på Hald Hovedgård, og jeg fandt det ret fikst at tilskueren på denne måde blev suget ind i miljøet.

Omkring fem minutter senere så jeg uret igen, og det viste stadig ti minutter i to. Ubevidst uvillig til at opgive den kreative idé om uret indbygget i billedet antog jeg nu at uret måtte være gået i stå. Jeg tror nok jeg et eller andet sted ærgrede mig over at de ikke havde husket friske batterier.

Den rette sammenhæng gik først op for mig da Centerleder Peter Q. Rannes rullede billedet sammen, og uret pænt rullede med. Da gik det op for mig at uret hele tiden havde været et billede af et ur. Jeg forlanger i tilfælde af fremtidige fremvisninger af det pågældende billede at det forsynes med den passende tekst: 'Ceci n'est pas une horloge' (dette er ikke et ur).