Den uslukkelige cykellygte

Når noget irriterer en tilstrækkeligt, og har gjort det meget længe, så hober irritationen sig op, får indvirkning på humøret og gør én irritabel og prikken, hvilket spreder sig til andre, og straks er den lille sag blevet politisk. Det er sådan krige starter. Derfor vil jeg gerne prøve at ordne sagen fredeligt før nogen kommer unødigt til skade.

Jeg taler naturligvis om cykellygter. Ganske almindelige velkendte diodelygter af den røde og hvide slags der kan købes i alle supermarkeder for 20-30 kr. De er lette at bruge, man tænder dem med et tryk og cykler ud i mørket. Problemet opstår når man skal slukke dem igen. Her har fabrikanten været snedig og indbygget fem forskellige blinkeprogrammer som man skal trykke sig gennem et for et før lygten slukker. Hvis eller når man trykker forkert, skal man trykke fem gange til. Når lygten bliver gammel sker det samme med den som med mennesker, den bliver langsom i opfattelsen. Man skal altså trykke hårdt for at den registrerer trykket, og ofte må man trykke flere gange. Hvilket selvfølgelig betyder at man tit trykker én gang for meget og tænder lygten igen.

har man både for- og baglygte at slukke kan det faktisk tage lang tid. Jeg har en gang talt med Ole om at importere speciallygter fra England som kun havde tre programmer. Tænk at kunne slukke lygten efter kun tre tryk. Tænk engang hvis man lavede en lygte der kunne slukkes med et tryk og tændes med et tryk.

Og så indvender nogen måske at så lang tid kan de da heller ikke tage, men jeg siger at den gennemsnitlige partileder kan, når hun optræder på tv, forklare sit partis eksistensberettigelse på kortere tid end det tager at slukke mine cykellygter. Hvis man er ankommet til partilederrunden på cykel kan man altså nå at gå glip af meget. Hvis man synes den slags er interessant altså!