Men der er også en anden side som man kan være heldig at få indblik i; det interne liv i forlagene og de steder forfatterne tager hen når de har brug for inspiration eller arbejdsro. Forfatteren Dorthe Nors, som også er min tidligere kursusleder fra et skrivekursus på Rødding Højskole præsenterede mig for sit forlag Samleren som straks forærede mig en bog; Adda Djørup: Hvis man begyndte at spørge sig selv. Anmeldelse følger!
Dorthe talte så engageret og smittende om det glade liv på Hald Hovedgård, et refugium for forfattere, oversættere og illustratorer som har brug for inspiration, arbejdsro eller et spark fremad. Det lød SÅ smukt og kun lidt indspist. Mig mindede det ikke så lidt om højskole, som virkelig er noget man ikke kan se på udefra uden at ryste på hovedet, Jeg selv inklusive, men jeg er ret nostalgisk og kommer til at længes hver gang jeg støder på noget der ligner.
Så jeg har besluttet at jeg vil være forfatter og skrive for Samleren. Hald Hovedgård er forbeholdt forfattere der har skrevet mindst én bog før de er gået i stå. Ellers ville køen af ansøgere nok være 100 gange så lang. Men jeg kommer, bare vent!
Og se bare en på min alder der er sprunget ud som rigtig forfatter, endda med et fedt navn og priser og det hele. Kristina Nya Glaffey sidder dér mellem tre selvhøjtidelige forfattere og ser ud af meget lidt. Men alligevel er hun højere end de andre fordi der vokser en trane ud af hovedet på hende. Rekvisituel symbolik hedder det! Hun læste en novelle op fra sin samling "Lykkejægere" om et ægtepar der skændes før juleindkøbene. De andres tekster kan jeg ikke huske.
4 kommentarer:
Du skal bare klø på, Plougsgaard - Hald Hovedgård er et dejligt sted, men et svært sted at holde tale om uden at virke forfærdeligt indspist.
Hald Hovedgård tager i øvrigt også imod ikke-fiktions-forfattere, oversættere og illustratorer (som Flemming på billedet) så der er flere veje ind på Hald, og så er stedet jo tilgængeligt via parken evigt og altid - og helt åbent anden lørdag i august, hvor årets smukkeste UDENDØRS bogmesse holdes på Hald.
Det er et STORARTET billede af dig foran Samlerens hylder. That's the spirit!
Har været til ørelæge i Randers i dag, og læst en den første lange Djørup-novelle Ikke nu, men nu. Den er rigtig god. Og jeg tror faktisk det er sådan en man kan læse igen. Og igen. Skrevet i barneperspektiv, men med anelsen af en helt masse lige udenfor det naive barnerum. Meget lovende. Også den første lille tekst i øvrigt.
Og sprogligt er titlen på Novellesamlingen også interessant. Jeg har rettet det nu, men jeg havde først kaldt den "Hvis man begyndte med at spørge sig selv". Sådan kunne titlen godt have været, og den havde så betydet noget helt andet...
Adda Djørup er meget meget lovende. Selv har jeg ikke "Hvis man begyndte..." fordi jeg selv skriver noveller pt. Af samme grund er jeg heller ikke blevet færdig med "En mand kom til byen" af Ida Jessen. Men Adda skrev en debut der hed Monseiurs Monologer - digte - og den var mesterlig. Spændt på at høre, hvad du siger om hendes prosadebut.
Send en kommentar