Tre hvide lam

En engelsk domstol har netop fastslået at en nyudgivelse af historien om de tre små grise som "three little cowboy builders" er krænkende over for muslimer (hovedpersonerne er grise) og krænkende over for cowboys og håndværkere (hovedpersonerne er håndværkere og cowboys og grise). Nuvel, jeg har nu nyskrevet historien. Jeg håber ikke jeg krænker nogen ved at lade historien foregå på prærien, derudover er alt rent og hvidt:

De tre hvide lam og prærieulven

Der var engang tre små hvide, rene, rettroende lam der valgte at bosætte sig på prærien. Det første hvide lam byggede sig et sødt lille hus. Det lavede et skelet af vatpinde, og omkring dem trak den køkkenrulle. Til sidst tækkede det huset med lommetørklæder. Så lukkede det sin dør og satte kaffe over.

Imens havde det andet lille lam fundet ud af hvordan man kunne flette tandstikkere. Han øvede sig, og blev ret god til det. Snart havde han flettet sig et helt hus, og taget flettede han af røgelsespinde. Mæh, hvor er det pænt, udbrød han. Så gik han ind og satte sig ved vinduet med en god bog.

Det tredje lam så stadig sød og ren ud, men han var af den slags der nok ville vokse op og blive et sort får. Han havde helt fra uldtot af været interesseret i penge, og nu startede han virksomhed. Hans sans for forretning sagde ham at det rigtige her på prærien ville være at starte et bomuldsspinderi. Han havde sparet sammen alle de forgående år, og i den lokale bank lånte han en net sum. Så byggede han. En lille, men solid bygning af sten hvori der var plads til hans maskiner og et lille lager af bomuld.

Men ingen af dem kendte den store, stygge prærieulv. Den var sulten, og da den så det første lille hvide lams køkkenrullehus råbte den: Luk op eller jeg puster huset omkuld. Det lille hvide lam blev bange, og lukkede naturligvis ikke op. Ulven tog en så dyb en indånding at lufttrykket faldt omkring den, hvilket forårsagede en ændring i vindforholdene, som blev omtalt i vejrudsigten hos det andet lille lam. Han så et øjeblik op fra sin bog, så rystede han på hovedet og gik hen og slukkede for fjernsynet.

Nu pustede ulven alt det han kunne på det første lille lams hus. Det stod ikke mange splitsekunder, så fløj køkkenrulle og vatpinde til alle verdenshjørner. Det lille lam var imidlertid så let at han også fløj af sted som en støvbold hen over prærien. Han rullede helt hen til det andet lille lams tandstikkerhus, og ind ad døren. Det andet lille lam blev bestyrtet, men det første lille lam fik forklaret hvad der var sket, og de barrikaderede straks døren med et kosteskaft.

Forpustet søgte ulven efter det lille hvide lam. Han havde pustet så hårdt at lammet allerede var ude af syne da han havde åbnet øjnene. Da fik han øje på tandstikkerhuset og de to lam i vinduet. Han blev rasende og råbte at de skulle lukke ham ind straks. I sit raseri faldt det ham ikke ind at overveje hvorfor pustestrategien var slået fejl sidste gang, og snart tog han igen en dyb indånding og pustede som en ren turbinehal. Pindehuset faldt ganske i staver. Ja det fløj fra hinanden og splittedes ad. Og de to små lam fløj gennem luften og rullede, og var efter hånden ikke helt hvide længere selvom de stadig var rene af hjertet. De rullede lige ind i Det tredje lille lams bomulsspinderi. Han spildte ikke tiden, men lukkede døren og gjorde kort rede for sin plan.

Ulven ankom til Bomulsspinderiet hvor døren var lukket. Der var ingen lam i vinduet. Han skulle til at råbe ”luk op eller jeg puster huset omkuld.” Men så ombestemte han sig og listede hen og tog i døren. Den var åben. Inde i spinderiet så han de store maskiner til forarbejdning af bomuld, og nogle kæmpe ruller med garn. I den fjerne ende af hallen lå en mængde bomuldsballer. Han søgte længe, men kunne ikke finde nogen lam. Imens lå de tre små lam sammenrullet mellem bomulden. Det tredje lille lam havde børstet støvet af de to andre og det første lille lam lå og kæmpede. Støv fra maven røg hele tiden ned i næsen på den og til sidst kunne den ikke undertrykke et højt nys. MÆHTJU!

HaHA skreg ulven, og i tre spring var han ved det lille lam, greb det og stoppede det i gabet. Men så megen pusten gør en tør i halsen, så ulven kunne ikke synke det stakkels lam. Han gik ud i køkkenet og drak to liter vand for at skylle sin lækkerbisken ned. Det skulle han ikke have gjort.

Ulven havde aldrig haft tv, og aldrig set en lambi-reklame og var helt uagtsom da det undgåelige skete. Lammet i ulvens hals absorberede al vandet og svulmede op. Da den blev siddende på samme sted i ulvens hals stoppede den straks både hals og luftrør. Ulven dejsede om af luftmangel.

Det tredje lille lam gik straks hen og ringede til en ven den kendte inde i byen. Han kom straks, iført sort skæg og en lang kniv. Han mumlede et par uforståelige ord og skar så et langt snit tværs over ulvens hals. Ud sprang det første lille lam, og løb direkte ud for at tage et langt, varmt bad.

Lidt efter kom ulven til sig selv og klagede sig:

'Ak min hals er rent til fals.
Således må en halalslagtet føle;
dog er det kun fastklemt lammekølle'.

Og sådan lå han mens livet langsomt forlod ham i en blodpøl.