Nogle har den glæde at der er dyr, der venter når de kommer hjem. Det har jeg også. En kat, en sort kat. Men for at gøre det hele lettere for os begge så har den officiel adresse i huset ved siden af, og henter sin mad der. Og når jeg ikke er hjemme, sniger den sig på kattepoter rundt i nabolaget. Når den vil kæle kommer den og banker på. Jeg har aftalt med den at jeg gerne kæler, men ikke har noget mad. Til gengæld ved den at jeg åbner når den banker. Det er næsten uhørligt, men helt umiskendeligt (haha) efter jeg har vænnet mig til det. *Dump*, lyden af to kattepoter på min dør. Nogle gange kan jeg stadig se poterne i vinduet, andre gange er de væk, men når jeg åbner kommer katten troligt. Den ved at jeg åbner, sidder bare og venter. Det er rørende. Katte er noget for sig.
onsdag den 16. januar 2008
Nogle har den glæde at der er dyr, der venter når de kommer hjem. Det har jeg også. En kat, en sort kat. Men for at gøre det hele lettere for os begge så har den officiel adresse i huset ved siden af, og henter sin mad der. Og når jeg ikke er hjemme, sniger den sig på kattepoter rundt i nabolaget. Når den vil kæle kommer den og banker på. Jeg har aftalt med den at jeg gerne kæler, men ikke har noget mad. Til gengæld ved den at jeg åbner når den banker. Det er næsten uhørligt, men helt umiskendeligt (haha) efter jeg har vænnet mig til det. *Dump*, lyden af to kattepoter på min dør. Nogle gange kan jeg stadig se poterne i vinduet, andre gange er de væk, men når jeg åbner kommer katten troligt. Den ved at jeg åbner, sidder bare og venter. Det er rørende. Katte er noget for sig.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Katte er særegne. Ørkendyr, enigmatiske. Hunde er ... hunde.
Mette har jo begge dele. Hunden som holder meget af katten, men viser det ved at hoppe op oven på den og bide den i nakken. Katten ved at den vil gøre det. Hunden ved efterhånden at den ikke må, men det er kun når man står og holder øje, at den tænker på at den ikke må, man skal så at sige være dens samvittighed. Ellers byder hele dens hundenatur den at kaste sig efter katten.
Den er en raket. Den kan ligge og ikke lave noget. Måske endda ligge ved siden af katten, og så pludselig springe op. Katten er mere kontrolleret. Man kan se når den er på vagt, følger hunden med hovedet og den ene pote er næsten umærkeligt løftet fra jorden så man kan se at den for en sikkerheds skyld har lagt vægten på den anden og er klar til en afværgemanøvre. Det er spændende at se. Det er som i en western-duel. Man kan se hvordan den koncentrerer sig og venter på øjeblikket. Man kan se hvordan den tænker. Hunden venter nok mest på det øjeblik hvor den bare ikke kan vente mere, og derfor giver pokker i sin 'samvittighed', dvs. mig.
Det er sandt, Mette har hund. Husker det. Kommer fra et hjem med hunde og katte, og de der katte var så meget ovenpå, at det ikke er sandt. De tæskede hundene morgen middag og aften. De fik så mange bank, de hunde, og så en gang om året havde hundene opsparet så meget had og frustrtation til katte at de jog en af naboens katte op i et træ med det formål at vente på, at den kom ned igen, hvorefter de åd den.
Mageløst :)
He, ja det er sjovt med det hund/kat-forhold. Det var først efter Mette fik hund at jeg har opdaget at de jo ikke nødvendigvis er fjender, de har bare meget forskelligt temperament og kan ikke forstå hinandens signaler.
Men min kat er rigtig sød. Billedet her er taget kort før jeg skrev indlægget. Den banker på på alle tidspunkter af døgnet, også hvis jeg kommer hjem fra fest kl. 4 om morgenen.
Katte er nat- og ørkendyr. Klart den kommer på ukristelige tidspunkter og lægger sig oven på kogepladen for at sove.
Det lille stykke jeg skrev deroppe om hunde og katte, har jeg faktisk copypasted direkte ind i min bog Kantslag.
Copyright copyright!
just information we only provide information for those who need it
Send en kommentar