fredag den 25. januar 2008

Lidt snavs og et tragisk tilfælde fra Christiansborg

Når man en gang imellem ser billeder fra folketinget virker stemningen meget afslappet. For det meste er salen højst halvt fuld og folk går frem og tilbage, læner sig frem og taler lavmælt mens en eller anden fra talerstolen læser højt for referenten og de andre ordførere. Og mange debatter handler jo også om bredden af statsstøttede fodboldbaner og den slags teknikaliteter. Men en gang imellem behandles sager som har hele rigets bevågenhed og som mange har en mening om. Alle debatterne ligger på nettet, og det viser sig ved en nærlæsning at de forskellige folketingsmedlemmer bortset fra tiltaleformerne er fuldstændig som de er udenfor.

Jeg har egentlig prøvet at undgå politik på denne her blog. Det er så grimt. Men når der skal svines skal det gøres med manér. Så hermed søler jeg bloggen til med et par citater fra debatten om de afviste asylansøgere:

Pia Kjærsgaard: "Nu er det jo næsten lidt ærgerligt, at de to grønlandske medlemmer under meget stor mediebevågenhed er taget til Danmark, og så viser det sig her i debatten i dag, at det egentlig kunne være lige meget. Man kunne jo bare være blevet hjemme, som man plejer at gøre. Men man havde jo, også i lyset af medieopmærksomheden, troet, at man var udslagsgivende. Det viser det sig jo så i løbet af dagen at man altså ikke er."

Søren Espersen: "Ja, ligesom hr. Lars-Emil Johansen er glad for, at der er et andet Danmark end hr. Villy Søvndal, så er jeg også meget begejstret for, at der er et andet Grønland end hr. Lars-Emil Johansen." [Det giver ingen mening det dér, heller ikke hvis man læser debatten før og efter. Asp]

"Så det er ikke underligt, at man har undret sig over det, specielt i sammenhæng med at hr. Lars-Emil Johansen tidligere, da den her sag ikke var der, har sagt, at dansk indenrigspolitik ville man ikke blande sig i. Så flyver man ned, når muligheden er der, for at genere regeringen og går sammen med det røde sammenrend, som hr. Lars-Emil Johansen altid - altid - engagerer sig sammen med, hvilket jeg i øvrigt synes er dumt. Find dog nogen, som har noget indflydelse i Danmark, at samarbejde med i stedet for de folk dér!"

Og så er der en nogenlunde ren, men pinlig sproglighed:

Peter Skaarup: "og hvis det stadig væk er sådan i forhold til socialdemokratisk politik, vil jeg bare lige sige, at det fra menneskesmugleres side vil skabe en meget stor, flot imitation om at komme til Danmark"

Undskyld, det egentlig ikke pænt at slå folk i hovedet med at de ikke kan sige 'incitament'.

Jeg vil helt undlade at omtale i hvilken utrolinorm grad det er lykkedes forårets store fornyer i dansk politik at smide alt på gulvet. Ny Alliance ligger i respirator nu. Den dag sygehuset får ny bestyrelse bliver respiratoren slukket, og med mindre nogen finder en kur i mellemtiden vil patienten nok dø. Indtil da leverer den 5 blå mandater i alle afstemninger. Ak, sådan kan det gå.

2 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hold kæft hvor er det sjovt det her, og du skal bare gå løs på dem. Hvad det ikke har kostet Du-ved-nok-hvem af stemmer, at han ikke kan tale, endsige stave eller gøre brug af noget der ligner et modersmål, skal du ikke kimse af. Den med Peter Skaarup er sublim.

Unknown sagde ...

goyard wallet
baseball jerseys
cheap nba jerseys
harden shoes
kd 10
longchamp bags
basketball shoes
air jordans
michael kors handbags
tory burch sandals