lyt og formidl

Oh hårde skæbne! Det er frustrerende gang på gang at skrive om musikken uden at kunne formidle selve oplevelsen af den. Det kan man ikke, for den er kun så længe den spiller. Noderne gengiver ikke musik på samme måde som en bog gengiver den historie der er skrevet i den. Musikken er øjeblikkets sag, og hver enkelt må være i disse øjeblikke. Så tager musikken form efter ens sind, efter om man har travlt, er forelsket, er opslugt af projekter eller om man kun lytter med krybdyrhjernen fordi resten er beskæftiget.

Jeg har prøvet at tørre en tåre bort midt under opvasken fordi jeg pludselig opdagede at en arie fra Don Giovanni indeholdt en hidtil upåagtet skønhed. Det er let at skrive om, men svært at formidle. Man kan sagtens bruge ord som skøn, sublim, blød, silkeblød, fin, ren, skær om musik, men hvem aner i virkeligheden hvad det betyder...

Jeg har længe overvejet at læse nogen flere bøger om musikteori. Ikke at det vil formidle selve oplevelsen bedre, den er helt personlig og unik. Men teorien kan sætte ord på det som der findes ord og begreber for. Jeg ved ikke om jeg orker. Lige nu. For det er kun en halv løsning.

Så jeg lytter videre. P.t. Schuberts halve 8. og hele 9. symfoni. De lyder meget af Beethoven. Men de to tog jo også klavertimer sammen - Hos Antonio Salieri. De har nok udvekslet et par tips. Måske kommer der mere om dem her på Bloggen. De fylder meget lige nu.