24 Timer har øjensynlig haft et behov for at piske en stemning op. I hvert fald fylder nyheden hele forsiden: Æ, ø og å er truede bogstaver! Der er det ejendommelige ved sprog, at det kan få selv meget fredelige mennesker til at fare i harnisk og føre bitre kampe om tilfældige ord. Derfor burde man måske have gået lidt mere stille med dørene. Især når nyheden sådan set ikke er nogen nyhed, men snarere en ældgammelhed, nemlig at sproget ændrer sig.
Direktøren for Institut for fremtidsforskning Johan Peter Paludan siger om sagen: "Æ, ø og å trues af både internationaliseringen og digitaliseringen af vores samfund. Hvis der ikke sker noget overraskende, vil de tre bogstaver givetvis forsvinde. Det kræver en indsats, hvis det ikke skal ske."
Jeg er lige ved at svare åh Gud, fri os dog for sådan en 'indsats'. Tænk hvis vi skulle til at se æ, ø og å som bogstaver det er synd for. Jeg kan ikke rigtig se den store grund til panik; vi har utallige ord med disse bogstaver, hvorfor skule vi aendre dem? Med mindre de langsomt glider ud af sproget, hvilket vi vel ikke meningsfuldt kan have noget imod. Hvem kunne forestille sig at vi skulle kæmpe for at bevare den korrekte vending 'mig synes'?
Med en lille justering kunne mit navn blive et rent bogstavmuseum: Ænders Søe Plougsgård. Hvis de afskaffer æøå ville det være meget værd.
onsdag den 30. januar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
6 kommentarer:
Af bogstaver jeg altid har syntes vi skulle have ondt af er y, y og q, z og x er det også lidt synd for. De er ikke så socialt anlagte, kan man sige.
Der er ingen grund til at være bange for æ,ø,å. Hvis det begynder at knibe gør vi som i Norge og laver alle engelske låneord om til noget, hvor de kan bruges. Bløff, Tøff, støff --- pråblem sålved.
I 1800-tallet førte man en decideret kampagne imod x, og afskaffede det blandt andet i Buxer, Axe, Vexel og Existents. Man havde en eller anden idé om at boxtavet var udansk. Ordet 'seksuel' er kommet hertil via fransk 'sexuelle' på den tid, og staves derfor med ks. Ordet sex er først langt senere indlånt fra engelsk på en tid hvor x'et var mere accepteret. Måske netop fordi det klinger internationalt.
Selv på amerikansk er det et coolt bogstav, hvilket denne Futurama-ordveksling viser:
Leela: Are you Blackmailing me?
Bender: Blackmail is such an ugly word, I prefer extortion. The x makes it sound cool.
Jeg har nok ikke ondt af x, jeg hører til blandt dem der ikke bryder sig om forkortelsen fx i stedet for f.eks. Men den er for længst autoriseret og det hele, der er ikke noget at gøre.
Jeg blev i øvrigt ganske inspireret af dine bogstaver, og er begyndt på en rørende historie. Den kommer senere på aftenen. JEg skal ud i regnen og sikre min frelse (dele kirkeblade ud).
Historien om hvordan man drev heksejagt (hexejagt) på x, er lige til en novelle.
I øvrigt er existens VILDT flot med skrevet med x.Jeg vil aldrig stave det med andet end x fra nu af.
Spændende med stykket (og med dig og kirekbladene i stormen)
Så er jeg tilbage. Det har både stormet og regnet, og jeg synes ikke det er helt retfærdigt, men hvad f.., nu er bladene ude og jeg er inde.
Bemærk at man på Kierkegaards tid skrev Existents. Det skyldes interessant nok ordets tyske oprindelse, og man bemærker at tysk -z er blevet til -ts mens ex- først senere blev eks-.
Jeg vil nok skrive EXISTENS, selvom det andet også er flot.
Z er sølle. Og q, - det er trist, når det eneste man kan bruges til er at stave Quincy (krimi fra 70'erne, du var ikke født, nevermind) - og quinde.
Send en kommentar