Den er bestemt et studie værd i sig selv. Den har rigtig mange sange fra udlandet. Der er sange fra alle de nordiske lande, en del både på originalsproget og med oversættelse, andre kun på dansk(!) Det gælder også de ikke-nordiske sange, som alle kun forefindes i dansk oversættelse. Der er danske sange fra Tyskland, England, Polen, Nordamerika og Argentina. Der er måske tale om at man vil gribe det folkelige i alle folkene, men ikke nødvendigvis ved at være international, snarere ved at overtage ideer og udtryksformer fra de andre.
Teknisk: jeg troede først bolle-å blev indført i 1948, men her optræder det frejdigt og med største selvfølgelighed overalt. Til gengæld er der mange forekomster af ö, tilsyneladende side om side med ø. Jeg må undersøge hvad der kan ligge til grund for denne skelnen. Det forekommer ofte at ö og ø optræder i samme sætning. Min foreløbige teori er at ö er mere åbent, som i göre, lön og börn mens ø er lukket som i møde, morgenrøde, løbe, døtre. Jeg synes dog der er flere anomalier der forstyrrer den tese. Jeg forfølger sagen nærmere.
De historiske sange er også ganske sjove, her fra 1864:
Eja! hvor man nu tumler med sønderjydens land!Vildtysken! Som man kunne sige det dengang...
Vildtysken, han raser, så meget som han kan;
alt dansk skal lægges øde og kvæles i sin rod,
ej mere må der synges om gamle Danebod
2 kommentarer:
Sidder inde med h-sangbog fra tyverne engang, men den er familieklenodie, ligesom den 'håndskrevne' h-sangbog fra FØRSTE ELEVHOLD på Vallekilde, hvor min oldefar A. Gintberg, var elev. Den går slet ingen steder :-)
God samlerlyst.
oh, hvor lyder det spændende... jeg må se at få støvet nogle tudsegamle eksemplarer frem selv. Jeg kan nok næppe stikke den dér fra første elevhold på Vallekilde, men mindre kan gøre det. Jeg har spurgt om ø'erne i sprogforummet, så dér løber nok snart svar ind hvis jeg kender mine sprognörder ret.
Send en kommentar