onsdag den 19. december 2007

Den takke alle vi med Sang

Den største fordel ved højskolesangbogens 18. udgave, som udkom for lidt over et år siden, er at den har glat, vandafvisende omslag - så kan man også tage den med i bad. Og det bør man gøre. Mere kultur ind i brusebadene, om vi må bede. Jeg har selv lamineret, lært udenad og reciteret hele Edgar Allan Poes digt The Raven i brusebadet. Så fik jeg også en emsig nabo på nakken, ikke pga hendes manglende dannelse, men fordi hun mente jeg brugte for meget vand. Ak, store ånder har det ikke let, de skal åbenbart være som Rodolfo fra La Boheme, og hakke tænder og brænde det ene manuskript for at holde varmen mens de skriver på det næste, og griber ømt om deres elskendes hånd, Che gelida manina, så kold den lille hånd eer...

og så skulle det jo egentlig handle om Højskolesangbogen. Jeg havde en slags kontrast-oplevelse i SMÅ forleden hvor en af de meget kristne erklærede at han var en slags novice inden for højskolesang. - Mit forhold til den bog er gennem SMÅ, sagde han. Og jeg tænkte at for mig er det lige omvendt, mit forhold til SMÅ går i høj grad gennem Højskolesangbogen, og højskolesangen. Men på en måde så de virker gensidigt forstærkende; højskolesang skal synges, det er i fællesskab man oplever hvor fantastisk en bog det er. Og så har jeg samtidig gennem bogen fået øjnene op for et fantastisk fællesskab, en forsamling af dejlige, spændende og varme mennesker.

Det interessante er, at sådan var det også på Testrup Højskole, men på en lidt mere påtaget, en mere konstrueret måde. Når jeg skriver om fællesskab nu er der klart et ekko af højskolejargon i det. Men som skrevet før, er højskoleånden mere lummer. Den forudsætter en frivillig afsondring fra samfundet udenfor, hvilket man slet ikke behøver i en menighed.

Og nu får jeg nok alligevel ikke skrevet så meget konkret om bogen. Problemet er, at sangene skal synges, ellers aner man alligevel ikke hvorfor de er gode. Og hvem siger at man overhovedet kan formidle begejstring. Jeg prøver bare.

Syng alligevel. Hvor som helst. Når som helst!

3 kommentarer:

Anonym sagde ...

Det er rigtigt, at der er noget 'sekterisk' over højskolesangbogen, når den er på højskole, og at den sikkert er mindre forelsket i sig selv når den er på besøg i en menighed. Det samme kan man sige om salmebogen i mange menigheder, hvor den bliver sekterisk, mens der bliver en mindre lukket tilgang til den, hvis du putter den på højskole. Spændende, og ingen er imponerede før du har lamineret De Sataniske vers og kan dem udenad. Kom igen.

Anders Søe Plougsgaard sagde ...

Hmmm... interessant nok. Jeg har aldrig sunget fra Salmebogen på en højskole, men jeg har da oplevet en slags højskolestemning i kirken, så måske handler det også meget om hvem man er sammen med.

Jeg kunne nok lære de sataniske vers udenad; de lyder:

Have you thought of Allāt and al-'Uzzā and Manāt, the third, the other? For you males and for Him females? That would be unfair sharing. They are but names which you have named, you and your fathers; Allah revealed no authority for them; they follow only opinion and their soul’s fancies, though from their Lord there has come to them guidance.

Bogen har jeg stående, men jeg har ikke læst den. Den er ikke engang min, jeg har lånt den af en dødsmetaller, som kendte én jeg boede sammen med for nogle år siden. Han synes han var nødt til at læse en bog der var kendt og hed noget med Satan. Jeg tror den bliver svær at laminere.

Unknown sagde ...

christian louboutin sale
ugg boots outlet
louis vuitton outlet
louis vuitton outlet
polo outlet
fitflops sale clearance
adidas outlet
true religion
nmd adidas
louis vuitton outlet
20161130