mandag den 10. december 2007

Så er man da noget...

Mens alle andre går og snakker om hvordan vi kan begrænse overvågning har en gruppe rabiate fodgængere sluttet sig sammen i et fodgængerforbund, med hjemmeside og egen gabestok hvor man kan se billeder af allehånde forbrydelser mod fodgængerfolket. Vi taler biler der holder på fortovene, hække der vokser ud på fortovene, træer der hænger så langt ud og ned at man må limboe under dem. Det sidste vil intet fodgængerforbundsmedlem formentlig finde på; foreningen inspirerer ikke ligefrem til humor!

Den har nu annonceret at den fra næste år vil overvåge postbude og offentliggøre alle trafikforseelser der kan tænkes at forårsage fare for fragile fodgængerfolk. Og jeg sidder tilbage og spekulerer på hvofor alle gode ting kan komme til at virke usympatiske når der de bliver sager og får foreninger med talsmænd, lobbyister og kapital. Nå, det var alt for nu, jeg skal på arbejde.

Jeg tager cyklen!

6 kommentarer: