mandag den 3. december 2007

Peters jul 2007

opdateret version:

Jeg glæder mig i denne tid
hvor ingen føler nag og nid
og mor ej har migræne.
Og far som som bor i Göteborg
han kommer hjem igen i år
For ej at være alene.

Og på vort bord har mor sat flag
og sagt det er en dejlig dag
nu vi igen er samlet!
Og far han skænker kaffe op
(Jeg mener aldrig kaffen op
med sodavand har hamlet.)

Og mor har kransekager bagt
Og far har udbrudt 'næææh!', og sagt
at de er ganske kære.
Selv om han hvisker for sig selv
at her nok snarere er held
end kokkekunst på færde!

'Nu skal vi alle kranse få!'
Hvert øjeblik vil Hanne gå,
men kaldes straks tibage.
Jeg villigt nok en kage tager
Mens moer snerrer hen til far
hvad var det dér han sagde?

Far lader kækt som ingenting,
og tager en slurk af kaffen, KLING
det si’r da koppen falder.
'For helved hvor det stads er varmt'
Han ømmer sig og mumler harmt.
Men moers råb det gjalder

’Du er en kæmpe klodsmajor
Se nu på både dug og bord
og på det ægte tæppe!
Jeg arved det fra onkel Knud
Som døde ved et hekseskud
Vurderes kan det næppe.’

'Den gamle måtte', far må le!
Som om han ej udmærket ve’
Det kommer fra IKEA
’Hvad hvis det gør’, si’r moer tvært
’er det for dig så fandens svært
at sige culpa mea

Latin er ikke fars gebet,
han rømmer sig og hoster lidt,
og er vist noget knotten.
Så vrænger han 'uha uha
Tænk hvis SÅ onde fluida
sku spildes ned på måtten!'

Og søster Hanne går på ny
Hun siger julen er for syg
og græder til hun ryster.
Nu råber faer op. På moer
ryger det fra alle porer
imens jeg Hanne trøster.

Så hulker mor så teatralsk
at far, som er patriarkalsk,
må tjene som beskytter.
Han smelter ganske foran mor
som snøfter hun ej mente spor!
De undskyldninger bytter.

Snart smiler de igen så mildt
jeg tørrer op hvad der er spildt
og samler knuste kopper.
Dog kommer Hanne ikke frem
hun åbner kun sin dør på klem
og hvisker, hun får knopper.

Men far har fundet cognac frem
og mor hun siger han er slem
og griner tem'lig fjollet.
Jeg drikker resten af min vand
og lister bort så let jeg kan
og fødderne er kolde.

Men Søster Hanne varmer mig
og si'r på trods af al ståhej
så kan de lide hinanden.
Jeg nikker og hun ser på mig
alvorligt, med en tankestreg
dybt gravet ned i panden.

Gid far han boede her igen
Men kun hvis han så talte pænt
og mor hun kunne smile
helt uden de nervøse træk
og uden Hanne lister væk.
Gid vi var en familie!

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Hold da op. Peters Jul i ny version, men stadig på vers. Sjovt.

Jeg kan godt lide at faderen bor i Göteborg. Enlige svenske fædre er sjovere :-)

Anders Søe Plougsgaard sagde ...

Jeg har gennemgået digtet og udfyldt de huller hvor handlingen og ikke mindst stemningen sprang lige lovlig hurtigt fra det ene til det andet. Der er mere psykologisk drama over digtet nu. Den form er nok noget jeg vil arbejde videre med.

Anonym sagde ...

Jeg synes det er rigtig udmærket! Et par af steder har du brugt den kendte Plougsgaard-genvej med at smide et ikke-ord ind for at få rimene til at passe. Måske jeg tager fejl. Godt gået!

Anders Søe Plougsgaard sagde ...

Hmmm... jeg skal foretage et servicetjek. Kan ikke på stående fod gætte hvad du mener. Jeg har i øvrigt justeret ikke så lidt. Jeg er ikke helt tilfreds endnu.

Anders Søe Plougsgaard sagde ...

Måske mener du det at jeg putter e'er ind i moer og faer f.eks... det er for at få versefødderne til at passe. Mest en hjælp under læsningen, ellers vil de fleste ikke få rytmen med.

Jeg læste engang en kronik om danske digteres manglende evne til at rime. Kronikøren havde abnormt høje standarder, det var ikke bare vokallydene der skulle passe, hvoraf vi har vistnok 14. Man skulle også tage hensyn til stød. Man rimer ikke på mand osv.

Jeg har lavet masser af den slags fejl. gjalder rimer strengt taget ikke på falder og mig ikke på streg. Det er meget svært at være perfekt her, men det er naturligvis en udfordring. Ofte forlader man sig på læserens gode vilje.

Nogle af ordene er i øvrigt lydskrift, altså skrevet sådan som enhver normal dansker ville læse dem op. Det gælder f.eks. si'r og arved. Moer kan også puttes i den kategori, da det er en helt normal udtale.

Men i øvrigt har det været rigtig sjovt at skrive det. Det grove arbejde tog en time, men det sjoveste er at kitte huller, ændre enkelte ord og tilføje vers hvor sådanne mangler. Jeg er godt tilfreds, så hele denne opregning af fjel og gnamler er ikke koketteri, mest af alt er det nok et tegn på at jeg finder rimkunsten interessant.

Tak for kritikken bror! (Håber du har fået det bedre!)

Anonym sagde ...

Superb blog post, I have book marked this internet site so ideally I’ll see much more on this subject in the foreseeable future!