Kaffen og den protestantiske etik

Kaffen er en ejendommelig drik. Af og til tror man den har sin egen bevidsthed, at den vil noget med os. Hvis Gud først var opstået efter kaffens opfindelse havde det været overvejende sandsynligt at han var et produkt af netop denne erfaring. Lad os prøve at indkredse forholdet mellem kaffe og Gud nærmere gennem et par enkle erfaringer.
Erfaring 1: kaffe strider imod den smag vi er født med. Alle ved hvordan små børn ser ud når de smager noget bittet. Vi hælder fra barnsben til det søde, og mange bliver aldrig voksne. Sproget har ejendommeligt nok været noget at det mest konservative, og taler stadig om det søde liv som synonymt med det gode, behagelige liv. Sproget kan ikke kapere nydelsen ved det bitre, og hvis man tvivler på det, kan man jo altid genkalde sig en vin- eller ølenthusiasts begejstrede jargon mens han smager. Det er volapyk. Det er ordnani, ingen aner hvad de snakker om.
Sagen er den, at ingen ved hvorfor det bitre kan være sødt. Kaffen er den bitreste drik, og den burde smage skrækkeligt, men er ikke desto mindre en nydelse.Erfaring 2: Nydelsen ved kaffe er nøje afmålt. Kaffens nydelse hænger på en ejendommelig måde sammen med dens opkvikkende effekt, som igen hænger sammen med livet som sådan, dvs. med de opgaver som skal udføres den pågældende dag. Det er ikke tilfældigt at kaffen hænger uløseligt sammen med den protestantiske arbejdsetik. Det er i Nordeuropa man drikker kaffe til og for arbejdet. Græsk, italiensk og tyrkisk kaffe er omtrent den samme tjære, og se bare hvordan det går i sådanne lande. Er de noget forbillede? Prøv at stå op en lørdag hen ved 9-10tiden og lav kaffe. Man sætter sig dovent ved computeren og drikker, kaffen virker knapt nok opkvikkende. Snarere sidder man stadig dovent og skriver på blog hen ved middagstid, og kaffen har bragt en i en tilstand af bløp, som er det bedste ord jeg kan finde.
Til hverdag kan jeg stå op kl. 5 og spise morgenmad, gå til træning, arbejde, og først kl. 9 drikke den første kop. Kaffen virker opkvikkende endda på afstand. Af og til er det som bekendt bedre at sidde på kroen og tænke på kirken, end omvendt - kaffen her forstået som kirken.Erfaring 3: Kaffenydelsen er eskatologisk. Man kan aldrig få den fulde nydelse af kaffe. Det er derfor jeg synes kaffeeksperter og vindere af DM i barista virker en anelse ved siden af. Jeg har smagt den kaffe der vandt DM sidste gang, og den var god, men så var nydelsen heller ikke større. Nydelsen består ikke i at få kildret smagsløg man end ikke vidste man havde. Vel kan man forfine nydelse, vel kan man blive bedre og bedre til at nyde, men selve det gode ved kaffen er forventningen om nydelsen. Den mest rene kaffenydelse ligger i den første snert af friskmalede Guatemala Antigua-bønner. Ikke i at man stikker næsen ned til de malede bønner, det ville svare til at lugte koncentreret parfume. Læs Patrick Süskinds Parfumen for mere om den sag. Kaffen skal anes. Ligesom den første duft af forår mens det stadig er koldt. Det øjeblik fra man har malet kaffen på den kaffekværn man selvfølgelig har, til man mærker duften. Det er forventningens øjeblik, det er stort. Og så slår duften en. Det er lige så stort. Og snart fylder duften det hele og nu har den en tendens til at blive for meget. Kaffen afmåler selv sine doser.

Nydelsen ved kaffe ligger i forventningen om den perfekte kaffenydelse. Håbet om at den duft, som er den første man indfanger, en dag vil undslippe bønnernes fængsel, blive ren ånd og siden kondenseres i en ægte, stærk, dråbe.
Metaerfaring 4: Kaffe kræver arbejde. Når det er svært at drikke kaffe på en doven lørdag må det hænge sammen med at man intet laver. Til hverdag arbejder man og tænker på kaffen, dvs. forventningen om kaffenydelsen i pausen skaber glæden ved arbejdet, arbejdet danner en resonansbund for den dybe forventning om nydelsen ved kaffen. Uden arbejde, ingen kaffe. Ingen kaffe uden arbejde. Ingen forskning uden kaffe. Ingen kirkegang uden sognegårdskaffe.
Metaerfaring 5: Og hér ser vi at det hele hænger sammen. Sognegården og kirkerummet er ét. Gud er i kaffen. Kaffen er i Gud.
Konklusion 6: Kaffe er Gud, og bør æres gennem arbejde.