
Politiken kunne sagtens have behandlet dette som en historie på europæisk plan. Det er da lidt stort at betydningsfulde lande som Frankrig og England peger på Fogh som deres EU-præsident, og det er interessant at Storbritannien tilsyneladende mener det er en hindring at vi ikke betaler med Euro, mens de selv kan beholde deres Pund uden at være mindre med. Man kunne også komme ind på franske politikeres forhold til deres egen befolkning og hvad de franske vælgere synes om Fogh. Der er masser af muligheder for interessant vinkling.
Politiken vælger i stedet at transformere hele historien til den lille danske scene for politisk fnidder fnadder. For hvis ØMUen er betingelse for at Fogh kan blive præsident, så må arkitekten bag ØMU-forbeholdet jo være den egentlige bremse for det, der nu er blevet Foghs karriereplaner. Og en altid villig Søvndal striller straks op og siger at man kan bare lige prøve at sætte det forbehold på spil, det er en tabersag.
Hvor er det dog begrædeligt at et hvilken som helst stort skuespil på den Europæiske scene, tragisk såvel som komisk, må sættes op som farce på den lille nationalscene før folk gider se det. Hvor er det begrædeligt, Politiken.
3 kommentarer:
Jeg vidste ikke at ting kunne sive giftigt ud af sidebenene. Sejt!
Jojo... det kan de. Prøv at læse Hans Scherfig, så ved du hvad jeg taler om. Det handler om at være tørt konstaterende og refererende samtidig med at man lader vide at det man beskriver er dybt latterligt, absurd, bindegalt eller bare uanstændigt.
hermes outlet online
goyard bag
reebok shoes
lacoste online shop
lebron 10
off white x jordan 1
adidas shoes outlet
off white clothing
yeezy boost 350
polo ralph lauren
Send en kommentar