Jul på Hald

Sådan en søndag hvor det småregner og man lige er vågnet efter en julefrokost bør der handles hurtigt, skal dagen ikke forsvinde ned i et hul af sort kaffe, blog og bløp. Altså stiger man på toget til Viborg, hvor man skifter til bus nr. 53 som sætter en af på et øde t-kryds 8 km. fra Viborg, 39 km fra Herning og én km fra Hald Hovedgård.

Hald Hovedgård er en gaaammel Herregård som nu er refugium for forfattere, oversættere og illustratorer. De kommer alle sammen her; danske forfattere er én stor sammenspist klub af nuværende, tidligere eller kommende Hald-refugianere. Jeg holder af alt som er sammenspist, så jeg har naturligvis gået hele dagen og været misundelig.

Hald Hovedgård er stolt af sine omgivelser. Derfor har man lagt julestuearrangementet fra 14-16.30 selv om den eneste bus der kører derud kommer allerede kl. 13. Det snedige er, at så har man en time til at gå rundt og besigtige de naturskønne omgivelser med sø, vandmølle og borgruin. Det er bestemt et kig værd, og sikkert et skønt, skønt område at gå tur - om sommeren. Men man har vel ikke papører, som min far altid plejer at sige om børn der ikke bryder sig om regn.

Kl. rundede de 14 og vi strømmede til. Efter sådan en gåtur har man fortjent sin kaffe, jf. gårsdagens indlæg. Dertil var der instant-småkager fra køkkenet hvor man havde lænket alle de medbragte børn til hver sin plads. Pejsestuen er præcis så hyggelig som hjemmesiden lover - endda uden røg. Møblerne ligner noget fra 1700-tallet uden at være slidte og der er en behagelig atmosfære. Og barokmusik.

Gæstebogen på et sted som Hald er naturligvis noget af det mest interessante. Hvad med "Dette sted gror på én som mug på en ost". Illustratorer har lavet små billeder i bogen og én har tegnet et lagkagediagram over den perfekte gæstebogskommentar, som kun(!) indeholder 22% retorisk show-off. Et Hald-tidsskrift har små tekster om hvorfor folk kommer på Hald, såsom "Når jeg skriver på Hald, er det mest emails. Allerede på vej derover tænker jeg på den gratis opkobling.. etc." Jeg fik også kastet et blik på de berømte Hald-polaroider med signatur. Suuuper sammenspist, men herligt!

Med den samme Hald'ske timing som ved ankomsten, var også afslutningen på arrangementet lagt 35 min. før bussen kom. Alle var gået, kun to var tilbage, en kvinde der sludrede med centerleder Peter Q Rannes og en mand der stod lidt derfra og snakkede italiensk i sin mobiltelefon. Jeg bad om lov til at køre med til Viborg, og vi ventede sammen på at bilens ejer skulle parlere færdig. Det fik han, og han var helt indforstået, og mens han snakkede om hvor upålidelig hans bil var, og nu måtte vi se hvordan den kørte, om den kunne ligge lige på vejen osv, kiggede jeg et par gange stjålent på ham og genkendte ham som dén Knud Steffen Nielsen som Dorthe Nors har skrevet om og med. Vi fik en snak om højskole, idéhistorie, og politik på vejen. Man kan komme rundt om meget på otte kilometer.

Dén slags er det man kan tillade sig at håbe på når man beslutter sig for at bruge sin søndag på at traske rundt på landet i støvregn og kulde. Oplevelser skal opsøges.

Og Dorthe, tak for opfordringen, det var da ikke helt spild af god søndag(!)