mandag den 17. december 2007

Et paradoks: Julen er højsæson for salg af alle slags bøger, og især biografien lever fedt i denne tid. Biografier fortæller om alle de muligheder der ligger i ethvert menneskes liv, som bare venter på at blive realiseret af den, der er modig, fræk og listig nok til at gribe chancen når den er der. De mennesker som vi således alle sidder og læser om i de kolde januarmåneder, er enerne, dem som greb dagen og ikke gjorde som alle de andre. Dem som i øvrigt også gav afkald på en hel del magelighed, dem som tog chancer, satte en hel del over styr. Hvis disse mennesker havde haft en friværdi havde de nok investeret det hele i tvivlsomme, men forjættende foretagender. Og de var ikke nødvendigvis særlig gode familiemennesker. Enhver biografs drøm er ikke enhver svigermors drøm. Johannes V. Jensen, Osvald Helmuth, Thorvald Stauning, Jens Otto Krag. De tre sidste kiggede dybt i flasken, den første var lejlighedsvist dybt usympatisk og så nidkær at Jahve må blive misundelig. Og så havde de jo alle deres fantastiske sider også. Kunsterisk, folkeligt, landsfaderligt.

Disse mennesker og mange andre sætter vi os nu i vores lænestol med vores varme kaffe og læser om, hvorved vi kan være ganske forvissede om at vi ikke selv ændrer verden i nogen nævneværdig retning. Beretningerne om de store handlingers mænd virker passiviserende. Biografien æder sine egne børn. Nogen må gøre noget!

Jeg har ikke tid, jeg er i gang med Peter Øvig Knudsens bog om Blekingegadebanden. Og nu skal jeg på arbejde!

4 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg drømmer nogle gange om at lave en fiktiv biografi i disse år, hvor danske læsere går så uhyre meget op i om det nu også er 'sket i virkeligheden' det de læser.

Anders Søe Plougsgaard sagde ...

He, nu er andet bind af Jørgen Leths selvbiografi jo lige udkommet, og man mindes den postmoralske diskussion om bind 1, hvor bla. Ole Thyssen indvendte at hele historien om kokkens datter nok bare var en gammel mands erotiske fantasi.

Og dér siger han jo noget. Hvem ved om en biografi er sand? Det er de vel så meget mindre nu til dags hvor folk rask væk skriver selvbiografier som 30-årige. Et eller andet erindrer man jo altid, og livsvisdom er jo ikke et ord man for alvor kan bruge uden ironi.

Anonym sagde ...

Der findes ingen sande biografier. Ingen. Men vi kan godt lide at diskutere det herhjemmetillands: Om erling nu har oplevet det erling påstår, og om suzanne også har boet i den opgang hun står og peger på uden på coveret. Det er utroligt kedeligt at den slags er nødvendigt. Al litteratur er virkelighed hævet op på et andet plan. Der lyves ikke i den gode fiktion. I modsætning til i biografierne. I dem lyves der om virkeligheden med arme og ben.

Unknown sagde ...

polo ralph lauren
polo ralph lauren
cheap oakley sunglasses
cheap oakley sunglasses
fitflops uk
adidas uk store
gucci outlet online
kate spade uk
polo ralph lauren outlet
louis vuitton outlet online
qqqqqing20170513