Hundehovedet

Så kom jeg også igennem den, Hundehoved af Morten Ramsland. En bog som jeg husker blev omtalt meget da den udkom i 2005. Og jeg så vist også forfatteren i Deadline og alt muligt.

Bogen er en slægtsroman, hvilket vil sige en ordentlig samling røverhistorier. Det er ikke i sig selv interessant om de er autentiske eller ej og visse af historierne er givetvis ikke. Det var sikker sådan noget værten i Deadline spurgte om og som jeg ikke bed mærke i fordi jeg ikke havde læst bogen. Men jeg kan godt lide forstillingen om at slægtsromanen mest er en genre Morten Ramsland har valgt, og så digtet ud fra det. Fordelen er åbenlys, han får lejlighed til at skabe en masse små historier, lade farverige personer udfolde sig, skeje ud på hver deres måde i deres egen lille historie, som så lidt efter lidt væves sammen, og til sidst forbindes i en konkret situation, fortælleren Asger, som langt om længe er taget til Norge hvorfra han stammer og hvor hans Mormor lige er død.

Bogen minder lidt om Thomas Brussigs "Am kürzeren Ende der Sonnenallee" som også består af en strøm og en række hvirvler som udgøres af de forskellige bipersoner som konstant forsøger at løbe med historien. Jeg har opdaget at jeg rigtig godt kan lide denne slags fortælling fordi den drives frem af dens karakterer, af mennesker og deres særheder.