lørdag den 10. maj 2008

Hvor finder jeg Jerusalem?

Jeg er næsten færdig med at læse Selma Lagerlöfs roman Jerusalem om en flok svenske landsbyboere der danner en sekt og drager til Jerusalem for at leve i et kristent fællesskab hvor man ikke tager til ægte, men bruger al sin kærlighed på de fattige og syge. Romanen fremstiller denne idé som forkvaklet lige fra starten. Folk forlader deres hjemegn, deres fædrende gårde, deres slægtninge, deres pligter mod jorden. Alt sammen for som de tror at komme tættere på Gud. At betræde de samme gader som Jesus betrådte og derved føle nærhed med frelseren. Og de opdager at mens Sverige var frodigt og taknemmeligt mod dem som arbejdede og gjorde sin pligt, så er Jerusalem støvet, beskidt, ulidelig varmt, sygdomsbefængt og fuldt af ondsindet sladder som udlægger beboernes fromme levevis som løssluppen.

Man bør tjene Gud i sit kald, som Luther mener. Og altså ikke slippe alt hvad man har i hænderne og tro man tjener Gud bedre ved at rejse til Jerusalem eller sonstwo. Historiens hovedperson, Ingmar Ingmarsson er netop den der bliver hjemme og opgiver sin kærlighed til Gertrud for at beholde hans fædres gård.

Bille August filmatiserede Jerusalem i 1996 og jeg så den to år senere. Nu har jeg selvsagt lyst til at se den igen, men se dér om ikke det viser sig at den ikke er udkommet på dvd! Vel på vhs, men det er længe siden jeg havde et apparat der kunne afspille sådan nogle. Mon ikke nogen kan finde på en lejlighed til at få dem udgivet på DVD. Man kunne ellers have benyttet 100-året for romanen i 2001-2, men i stedet foreslår jeg den 20 november i år, som er hendes 150-års fødselsdag.

Hvis ikke denne udmærkede filmatisering af en god bog kommer ud på dvd, så bliver den optaget på min liste over gode, men utilgængelige film, som allerede tæller Når lysterne tændes og en nominee fra Oles bord på Statsbiblioteket, Ole Palsbos Ta', hvad du vil Ha' fra 1947.

10 kommentarer:

Anonym sagde ...

Jeg må lige korrigere, det hedder Rikkes Bord!

Anonym sagde ...

Hvorom alting er, så er Jerusalem en fantastisk bog. Jeg har læst den flere gange og klapper i hænderne i endnu. I det hele taget er Lagerlöf en af de største. Kejseren af Portugalien er et af de værker, man skal læse.

Anders Søe Plougsgaard sagde ...

Så må det være dét værk som jeg skal læse på svensk. Hidtil er det kun blevet til Ronja Rövardotter. Kejsarn av Portugallien kan jeg nok finde (Og ham Göran Tunström måske).

Der eksisterer et billede af tolv år gamle mig som sidder på Selma Lagerlöfs kæmpe gravsted i Östra Ämtervik Kyrkogård. Det var før jeg anede noget om hende i øvrigt.

til O: jeg ved at det hedder Rikkes Bord, men Rikke er jo ikke blevet introduceret her på bloggen endnu, så jeg valgte at vove at vige udenom det korrekte navn.

Anonym sagde ...

Jeg har set på amazon.de at der findes en dvd, men nok bare med tysk tale så. Jag læser selv bogen på svensk (købte den i Malmö for sølle 69 SEK). Hvor tilbydes VHS'en, og er den på svensk eller dansk? Jeg forsker videre, hvor enten VHSen eller DVDen på svensk kan fås, men måske findes den jo også kun på dansk siden det er en Bille August film? En i Sverige skrev mig, at der fandtes en TV-serie om filmen, men det er sandsynligvis ikke det samme som B. August filmen. Jeg ville glæde mig at få besked pr mail hvis der er én her som ved noget mere! På forhånd tak for det. Mail til m.graul"a"hotmail.com

Unknown sagde ...

DVD'en udkommer 3-6-2009 i Sverige - vist uden undertekster.

Anders Søe Plougsgaard sagde ...

ah! fantastiskt. Det vil jeg lige se nærmere på.

Unknown sagde ...

coach outlet store
fitflops uk
christian louboutin outlet
hollister co
ralph lauren sale clearance
ray ban sunglasses
polo ralph lauren
coach outlet
air jordans
jordan shoes
201704174caiyan

5689 sagde ...

zzzzz2018.8.4
true religion outlet
ugg boots
off white clothing
oakley sunglasses
adidas outlet online
nhl jerseys wholesale
canada goose outlet
off-white clothing
moncler jackets
ralph lauren outlet

Unknown sagde ...

http://www.kobeshoes.uk
kd shoes
adidas nmd r1
tory burch shoes
lacoste
adidas crazy explosive
jordan 12
nike air max
adidas tubular shadow
jordan shoes

yanmaneee sagde ...

mbt shoes
supreme clothing
paul george shoes
supreme t shirt
balenciaga shoes
adidas yeezy
supreme new york
nike foamposite
nike flyknit
supreme hoodie