Hvor finder jeg Jerusalem?

Jeg er næsten færdig med at læse Selma Lagerlöfs roman Jerusalem om en flok svenske landsbyboere der danner en sekt og drager til Jerusalem for at leve i et kristent fællesskab hvor man ikke tager til ægte, men bruger al sin kærlighed på de fattige og syge. Romanen fremstiller denne idé som forkvaklet lige fra starten. Folk forlader deres hjemegn, deres fædrende gårde, deres slægtninge, deres pligter mod jorden. Alt sammen for som de tror at komme tættere på Gud. At betræde de samme gader som Jesus betrådte og derved føle nærhed med frelseren. Og de opdager at mens Sverige var frodigt og taknemmeligt mod dem som arbejdede og gjorde sin pligt, så er Jerusalem støvet, beskidt, ulidelig varmt, sygdomsbefængt og fuldt af ondsindet sladder som udlægger beboernes fromme levevis som løssluppen.

Man bør tjene Gud i sit kald, som Luther mener. Og altså ikke slippe alt hvad man har i hænderne og tro man tjener Gud bedre ved at rejse til Jerusalem eller sonstwo. Historiens hovedperson, Ingmar Ingmarsson er netop den der bliver hjemme og opgiver sin kærlighed til Gertrud for at beholde hans fædres gård.

Bille August filmatiserede Jerusalem i 1996 og jeg så den to år senere. Nu har jeg selvsagt lyst til at se den igen, men se dér om ikke det viser sig at den ikke er udkommet på dvd! Vel på vhs, men det er længe siden jeg havde et apparat der kunne afspille sådan nogle. Mon ikke nogen kan finde på en lejlighed til at få dem udgivet på DVD. Man kunne ellers have benyttet 100-året for romanen i 2001-2, men i stedet foreslår jeg den 20 november i år, som er hendes 150-års fødselsdag.

Hvis ikke denne udmærkede filmatisering af en god bog kommer ud på dvd, så bliver den optaget på min liste over gode, men utilgængelige film, som allerede tæller Når lysterne tændes og en nominee fra Oles bord på Statsbiblioteket, Ole Palsbos Ta', hvad du vil Ha' fra 1947.