onsdag den 21. maj 2008

Inkaens fjerde mulighed

Jeg hørte Peter Dreyer fortælle om sin bog i Vangsgaards Antikvariat for nogle år siden. Det var egentlig bare for at få en hyggeaften med lidt kaffe og litterær adspredelse. Dreyer er ualmindelig høj og rødhåret. Sådan en som sikkert blev kaldt flagstang som barn. Jeg har i øvrigt lige opdaget at min kollega Elin har gået i skole med ham, men glemte at spørge.

Jeg kan ikke huske hvad han fortalte om bogen. Men han talte længe om en idé han havde (læst om): der findes en fjerde dimension. Og genstande i den fjerde dimension kan bevæge sig ind og ud af den tredje. Det lyder fantasifuldt, men han illustrerede det med en fortælling kaldet flatland, der foregår i en todimensionel verden befolket af polygoner. For at kende hinanden må man bevæge sig rundt om den anden og tælle kanter. Kongen har ingen, han er rund. Det interessante er at der ovenover og nedenunder denne todimensionelle verden er et tredimensionelt rum. En kugle der bevæger sig gennem dette vil starte med at være et punkt, derpå blive en cirkel der vokser og igen aftager, bliver et punkt og forsvinder.

For de todimensionelle væsener er dette uforklarligt, men de kender jo også kun de to dimensioner de lever i. Kunsten er at tænke denne oplevelse ind i det tredimensionelle rum. At tænke sig at en ting kan være samme sted som os i det tredimensionelle rum, men langt væk i det fjerde. Det nærmer sig, det dukker op, det forsvinder igen.

Det bruger Dreyer til at lade en pyramide dukke op og forsvinde igen i en peruviansk bjergsø. Det sker hen i slutningen af romanen, som først og fremmest er fyldt med hovedpersonen og hans kompliceret kærlige forhold til en kvinde han har kendt siden barndommen. Dette forhold beskrives ganske vellykket. Romanen er derudover forsynet med et krimiplot med tilhørende mord samt et stort kompliceret persongalleri der både tæller narkosmuglere og andre skrupelløse skurke Alt sammen lidt for forvirrende og lettere kedeligt når det nu først og fremmest gjaldt om at få hovedpersonerne op på det bjerg så det fantastiske kan ske.

Men bogen er god. Jeg vover et øje og placerer den i stil med Da Vinci Hysteriet og dens efterfølgere som solgte på folks trang til billig mystik. Denne bog er langt, langt bedre; den tager fat på mystik af en ny slags, kaldt det 'naturvidenskabelig mystik'. Dreyer gør i et efterskrift rede for hvad der er fakta og hvor han har digtet (videre) og giver tips til videre læsning.

Ingen kommentarer: