Støt kagen!

For fire-fem år siden gik min kæreste og jeg sultne ind på Statsbibliotekets kantine for at spise en god frokost. Klokken har vist været omkring 13 og vi var begge sultne. Derfor var det ikke videre praktisk at man lige den dag havde valgt at tilbyde sønderjysk kaffebord til den latterlige pris af 16 kr. for en fyldt tallerken. Faktisk var det umådelig upraktisk, for vi var sultne efter rigtig mad, men kunne ikke uden videre lade sådan et tilbud stå.

For når man har gået hele sin barndom og drømt om at hele verden var fyldt med slik, lidt som i Willy Wonkas Chokoladefabrik, skulle man så være så voksen og kedelig at man lod det meste ligge?

Ja, faktisk. Den slags kaffeborde er et lærestykke i mådeholdets kunst. Eller for de fleste er det demonstration af resultatet af manglende mådehold. Sådan en tallerkentopfuld kage ligger som en sten i maven i lang tid og bringer ens appetit i ubalance hele resten af dagen. Den første kage smager lækkert, men den store nydelse der er forbundet med det første sukkerkick forsvinder snart. Derefter bliver kagespisningen et projekt. Man ser på den store tallerken og føler sig lidt stolt at at man snart vil have spist al den kage. Endnu senere bliver resten af kagen en udfordring og til sidst en hårdnakket modstander der skal overvindes.

Man starter som elskeren der kærtegner flødeskummet blidt med sin teske mens man udstøder små vellyde i forventning om tilfredsstillelse af lyst, og man ender som gladiatoren der vælter om af udmattelse efter en kneben og hårdt tilkæmpet sejr, stolt, men afkræftet.

Og se! Et sådant orgie har faktisk været afholdt de sidste 13 år under navnet Kagens Dag. Københavns Rådhus har lukket 800 ind, og de har spist som var det deres sidste måltid. Jeg sidder med en stille undren over at nogen har lyst til at gå sådan grassat. Det er lige før man får lyst til at genoplive de sultne kineser/afrikanerbørn.

Se politikens video fra arrangementet her: http://politiken.tv/ibyen_dk/ibyen/article511483.ece