Drageløberen

Jeg tror det var Bibliopaten der priste denne bog af Khaled Hosseini i så uforbeholdent positive toner at jeg købte den på audible.com. Jeg startede med at høre den, men gik i stå efter en halv time (lydbøger måles i tid). Måneder henrandte, og pludselig var bogen kommet som film.

Det var en lidt blandet oplevelse. Filmen er meget flot og gennemført ned i mindste detalje. Jeg kan ikke sætte min finger på det, men jeg følte alligevel at noget manglede da jeg gik ud af biografen i mandags. Og da var det jeg besluttede at genoplive bogen.

I dag har jeg så gået smidt papir ud mens Khaled Hosseini har læst op af sin bog. Det er en ekstra finesse i denne indtaling at det er forfatteren selv der taler og udtaler alle navne korrekt; [Hass'an] [Af'hranistan] og andre navne som vi er vant til at høre med udtale tilpasset vestlige tunger. Bogen her er på mange måder en lige så god oplevelse som filmen. Hosseinis oplæsning gør historien autentisk og nærværende, og så er det en god historie hvor hovedpersonens jalousi skaber afstand til hans bedste ven og får ham til at svigte vennen i et afgørende øjeblik. Det skaber så dårlig samvittighed som plager ham så meget at han må skubbe vennen fra sig. Den indre konflikt er selvsagt mere udtalt i bogen end i filmen hvor den er svær at vise på lærredet. Det var nok det jeg savnede, for selv om der er masser af stof til flotte billeder i bogen, er det fortællerens indre konflikt der driver handlingen frem.