Christian på vej op. I baggrunden det nyrenoverede Blommeshus.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
skip to main |
skip to sidebar
Blog-arkiv
-
▼
2008
(137)
-
▼
april
(16)
- Oplæg til Kirkekamp
- Folkekrav?
- Mindesmærker i Charlottenburg
- Grisen brænder igen
- Kordegarden, Vejlby,
- Blommeshuset på Sydals
- Årets første Humlebi
- Lad dem forjage med Egyptens tredje plage
- Ingen titel
- Mortensen er sjov
- Gyserkomik
- Hvad skulle vi gøre uden Coca-Cola®
- Litteratur med eller uden mission
- Familieroller
- Angående 1 Mos 38,9
- Unge der synger grimme sange
-
▼
april
(16)
15 kommentarer:
Blommeshus?
Lektor Blommes hus?
He, det har jeg faktisk aldrig tænkt på. Huset er mine forældres "sommerhus", og det hedder Blommeshuset fordi det ligger i 'Blommeskobbel', hvilket man vist kan oversætte til 'en lille skov med blomster'. Det er vel at mærke flottere end jeg end har set det før, da gavlene er nymalede.
Da jeg var på Christians alder havde vi kun ét hus og jeg fik aldrig lov at køre 12 meter op i luften i en lift. Nå ja, sådan er der forskel på søskende.
Lektor Blomme kunne slet ikke bo så langt ude på landet. Som vi ved tog han bussen på arbejde hver dag, hvilket medførte en del knubs, skubben og masen og én gang en ulykke.
Jeg er vild med Lektor Blomme. Han er en ophobning af bitterhed, malice, ondskab, psykopati, pedanteri, lille-mand-hvad-nu-syndrom, undertrykt homofili, fluebens-natur og andet grimt og Scherfig har ved at give ham hang til maltbolsjer understreget det hele. Scherfig er en mester,og nej Blomme skal bo i en verden der er for snæver,jep.
Efter sigende var Scherfigs arvinger ret sure på at Peter Schrøder lagde så megen "undertrykt homofili" ind i Blommes karakter. De mente ikke der var belæg for det i bogen, hvilket jeg nu nok mener der er. Om ikke andet så skal det i hvert fald være tilladt at lægge det ind i karakteren. Filmens Blomme var jo allerede en potpourri af 3-4 ondskabsfulde lærere.
Roland Barthes burde have skrevet et essay med titlen 'arvingernes død' Det kunne have givet filmmagerne arbejdsro.
Der er altid nogen der står og roder i efterbyrden - eller i dette tilfælde; asken. Scherfig er en af de største. Der er for meget ironi i dansk litteratur og for lidt Scherfig. Jeg håber han får en renæssance og Helmuth gjorde det i øvrigt mesterligt som Blomme. Jeg vil også mene, der er belæg for den undertrykte homofili selvom den i vores dage ikke virker særlig interessant. Ondskaben er interessant, og Scherfig var eminent til at skildre den. Han opererede i øvrigt med et troskyldighedsbegreb, som jeg også gør i, nemlig "den reflektrende troskyldighed" - jeg ved endnu ikke, hvor de to begreber ligner hinanden, men jeg kunne forestille mig at de ligger rimeligt tæt.
i al ydmyghed :)
Ja, man kan måske sige at Frits Helmuth var for Scherfigs Lektor Blomme hvad Ebbe Rode var for Storm P; en skuespiller der formåede at udvikle og forbedre forlægget. Det ser man ikke så tit. Faktisk kender jeg kun de to eksempler.
På idéhistorie havde vi en rigtig lektor, der af og til kiggede på os på en lidt dæmonisk måde; ansigtet let nedadvendt og fast, stirrende blik. Der gik lang tid før min veninde Elisabet, som jeg dengang kun lige havde mødt, tilfældigt nævnte hans "Frits Helmuth-blik" og jeg aahh'ede indforstået.
Jeg tror aldrig jeg har haft en Lektor Blomme-lærer, heldigvis - men det onde kommer jo i mange skikkelser og faktisk sjældent med så udstående øjne, som Frits Helmuth gav Blomme. Normalt er det onde langt mere lakeret, eller som Martin A. Hansen siger i Midsommerfesten, så vil den onde og den gode ligne tvillinger. Ebbe Rode var også stor. Jeg tror i øvrigt der særligt i den engelske skuespillertraditioner findes en del skuespillere, hvis karierer glimrer ved netop at have lagt noget til Shakespearefigurer. Sir John Gilgutt f.eks.
Kender ikke Sir John Gilgutt, men jeg har set en meget rekvisitskrabet udgave af Macbeth med Sir Ian McKellen i hovedrollen. Optaget for længe siden, da han så en del yngre ud end i dag, men han har en utrolig stemme i den opførsle. Næsten som om den er for stor til mennesket.
Og Patrick Magee er også fantastisk som King Lear. Rablende gal - især stemmen, som altid kommer fra et sted bag i halsen på en lidende måde. Han er herlig.
Sir John Gielgud, that is (stavekontrollen mangler)
Jeg kender så ikke ham Ian.
Åh, mon ikke... det var ham der spillede Gandalf i filmatiseringen af Lord of the Rings. Men han er en lang teaterkarriere og har spillet i mange Shakespeare-stykker.
Patrick kender jeg kun fra A Clockwork Orange og så den der Shakespeare-filmatisering.
Så kender jeg ham godt.
Anthony Hopkins gjorde gode ting for Forsters forknugede patriark i Howards End, også. Bodil Udsen har gjort det stort for meget. Også med stemmen.
yeezy boost
ray ban sunglasses cheap
pandora soldes
ralph lauren sale
ralph lauren sale clearance uk
coach factory outlet
cheap jordan shoes
moncler pas cher
adidas outlet store
oakley sunglasses on sale
170628yueqin
Send en kommentar