Grisen brænder igen

I 3.g havde jeg designfag med en rablende skør lærer. Vi holdt to mindeværdige julefrokoster som blev forbundet med hinanden på en ejendommelig vis. Ved den første havde vores lærer Søren Møller taget en plasticgris med. Ikke af nogen særlig grund, den skulle bare stå og pynte på bordet. Sådan tænker design/billedkunstlærere. Skæbnen ville at grisen brændte trynen. Måske ved et tilfælde, sikkert med fuldt overlæg. I hvert fald gik der på et tidspunkt en sport i at brænde grisen på kreative måder. Det stank endnu værre end brændt bacon.

I dagene derefter rodede den gris rundt i mit hoved, og en weekend besluttede jeg mig for at grisen skulle gøre gengæld. Og så konstruerede jeg lightergrisen. Den kom med på næste designfagsjulefrokost i 1998 efter vi var blevet studenter. Den overlevede.