Gyserkomik

Man siger at der ikke laves gyserfilm når det går godt. At gysere så at sige er samfundets måde at håndtere angsten for fremtiden på. Den kendteste film om Frankenstein med Boris Karloff i monsterrollen blev lavet i 1931 hvor økonomien var krakket og mørke skyer samlede sig over Europa. Bela Lugosi spillede Dracula samme år.

I 1958 var verdenskrigen vel overstået og økonomien på vej op. Da lavede man også en gyser, en nervepirrende historie om The Blob, et geleagtigt væsen fra det ydre rum som æder sig ind på alt hvad den rører ved. Men hvor gyselig historien end er, kan man ikke tage den helt alvorligt, så titlemelodien er så munter en sag som denne:



Tre år senere indspillede Saga Film Danmarks forløber for Godzilla, Reptilicus. Heller ikke her kan man helt tage gysergenren alvorligt, og en stor del af filmen går med at vise unge der flirter på stranden og sang i Tivoli. Og så var det økonomisk logik i 1961 at en film ikke ville sælge hvis Dirch Passer ikke var med. Derfor fik han en lavkomisk rolle som altmuligmand i Danmarks Akvarium Dirch Mikkelsen. En bestemt scene må siges at være legendarisk, og kendetegnende for hele filmen netop fordi den er så umotiveret. Pludselig befinder Dirch Mikkelsen sig i en have med en masse børn som ingen ved hvor kommer fra. Og så begynder han at synge: