Politiken beretter om en fodboldkamp som var næstved ikke at kunne færdigspilles fordi fulde tilskuere væltede hegnet og angreb stadionvagterne.
http://politiken.dk/indland/article481012.ece
http://politiken.dk/indland/article481021.ece
Det er jo nærmest symbolsk. Det er Kvindernes internationale kampdag, og så får vi serveret sådan et pragteksempel på mandlig dumhed og idioti. Men det er da interessant nok at dommeren valgte at lade kampen fortsætte til den bitre ende så FCK kunne rejse hjem med en lille sejr.
Det er ikke fordi jeg pludselig er blevet interesseret i fodbold, næhnej. Jeg står bare undrende over proportionerne. At hele landet kunne koge over af raseri da en enkelt fulderik sidste år rendte ind på banen i Parken og obstuerede en dansk-svensk venskabskamp. En kamp som allerede havde budt på rigeligt med skandaløs opførsel fra fulde danskere der bla. havde overøst de svenske sportsjournalister med stadion-letøl. De havde jo nok drukket nok hjemmefra.
Måske var det dengang på tide at stoppe kampen og dømme de temmelig ugæstfrie værter som tabere. Det blev de så også, men den formastling der forårsagede dommen måtte tåle en hetz uden lige og siden en voldsdom og et usmageligt sagsanlæg fra DBU.
Og var han egentlig værre end mange af de fodboldfans man kan se med ujævne mellemrum tæve hinanden, hærge byer og deres værtshuse og obstruere kampe sådan som her. Alle er enige om at den slags hooliganisme er dårligt, men mange accepterer fordrukne udskejelser der går lige til grænsen. Så lad os være ærlige og erkende at det koster et landskampsnederlag i ny og næ.
FCK kan åbenbart beholde sin sejr, hvilket er mig en gåde. Nogen bør overveje om der ikke mangler en mere konsekvent tilskuermoral i dansk fodbold.
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
3 kommentarer:
Godt talt, Anders.
Du har helt ret. FCK bør dømmes som tabere.
Og fortsætter deres fans med at lave ballede, bør man måske overveje at tvangsnedrykke holdet.
Det skal have konsekvenser.
Martin
Nu er det jo sådan at det altid er dem der står for kampen der straffes.. Det vil sige Næstved i denne sag. Man kan altid diskutere om et eller 2 små hegn er nok til at skille en flok tåber der natten i forvejen havde brugt deres tid på at tæve hinanden i Næstveds gader, det være både lokale tåber og tilrejsende idioter, er nok, eller om det havde været bedst at aflyse, og rykke kampen til en hverdags aften, i erkændelse af at Næstved stadion ikke er tidssvarende til at afholde den slags kampe en lørdag eftermiddag.
For lige at kommenter dit indlæg Anders så var det faktisk IKKE en venskabskamp Danmark blev dømt som taber af, men en EM kvald kamp mod Sverig. Og dette kun fordi Danmark var på hjemmebane.. havde kampen været spillet i Sverig så havde den skulle spilles om.
ok, det med venskabet er så noget jeg husker forkert. Så var der altså ingen direkte anledning til at være venskabelige, hvad folk heller ikke var.
Jeg mener at huske at FCK engang tidligere er blevet straffet for at deres tilskuere opførte sig tåbeligt. Det kan være det var i parken de gjorde det, men jeg ved ikke helt om jeg synes det er så vigtigt. Selvfølgelig handler det om at have tilstrækkeligt med sikkerhed, gode hegn osv, og det ansvar påhviler hjemmeholdet.
Men det er da en falliterklæring hvis man fra starten af mener at fulde fodboldfans kan man intet stille op imod, så ansvaret ligger på dem der skal holde dem stangen. Der må da være en vis appel til holdene om at skabe en fredelig fodboldkultur. Så synes jeg det er rimeligt at holde dem ansvarlige.
Send en kommentar