Påskebudskabet

Påsken er de kristnes vigtigste højtid, og på en måde betyder den også noget for mig i år. For første gang føler jeg påsken som noget særligt. Det er ikke Gud der har sat den følelse i mig, snarere tror jeg det er kombinationen af at jeg lige har været til bibelgruppemøde og i morgen tidlig rejser til Hørup. Jeg glæder mig til at komme hjem, og har lyst til at gøre en højtid ud af det. Jeg ser for mig hvordan det gul-orange stel kommer frem, kaffe bliver skænket og påskekyllingerne flokkes på bordet. Og jeg tænker på at man her fejrer jesu død og genopstandelse. Det som så at sige repræsenterer alvoren i det hele. Alvor må der til, ellers kommer det hele til at ligne udsalg i Magasin.

Men også fordi det jo er interessant. Jeg elsker at sidde og diskutere bibelens ord og smide bomber ind i diskussionen "Man kunne jo også se det sådan ... og BAM, det trak lige tæppet væk under alles gudssyn." Med behørigt forhold for at jeg ikke kender sandheden, jeg snakker bare. Jeg snakker, associerer drager paralleller, uddrager konklusioner og stiller spørgsmål, dog kun nødigt. Skriften er fuld af spørgsmål og løse ender. Den inviterer mere til sammenknytning og skæren igennem end til spørgsmål. Det er en udfordring jeg gerne tager op.

Når jeg nu tager hjem har jeg bøger med af Grundtvig og Kierkegaard. De skal ikke knyttes sammen. De har to vidt forskellige syn på tro og kirke som jeg skal prøve at udlægge. Jeg skriver på et foredrag som skal afholdes i SMÅ den 26/3, hvilket jeg er meget spændt på. Mere herom senere.