Fremtidens sprog

De unges sprog har altid været problematisk. Snart mumler de ordene ud så alle de gennem århundreder udviklede stavelser forsvinder i én grød. Snart fylder de sproget med nye, unge ord som gør det lige så uforståeligt som når de mumler. Dette er ikke en samtidsdiganose, det er en permanent tilstand. De ældre klager O tempora, o voces! Men da de selv var unge klagede deres bedsteforældre over det samme.

Sproget udvikler sig, og det er ikke sådan til at gætte hvorhen det vikler sig ud. Jeg har set nogle satiriske forsøg, men de tager mest udgangspunkt i slang og gruppejargon som de udvider til at omfatte hele sproget. Sådan gjorde rapperen Niarn, når han mente at gamle nok engang ville sige til hinanden "Åeeh, jeg glæder mig så fucking meget til det royale bryllup, det bli'r bare go' stil!".

Det kan være de vil, men det er jo kun en lille del af sprogets udvikling, og den er ikke engang særlig sandsynlig. Slang af den slags holder ikke flere årtier. Går vi måske stadig og siger 'bred ymer' eller 'knæhøj karse' til hinanden? Nej vel! Men hvordan udvikler sproget sig så; er der love for det? Taler vi hurtigere f.eks? Det kan være, men sådan en udvikling kan jo ikke fortsætte i det uendelige! Det kunne ellers være sjovt at høre folks stemme bevæge sig over smølfestemme og Rasmus Radiomus indtil der kun var en høj lyd tilbage hvor ingen kunne skelne ordene. Min ven Ole har i øvrigt en teori om at man slet ikke talte så langsomt i gamle dage, men at man talte pænt og tydeligt i gamle film fordi det ellers kunne være svært at forstå pga. knitren og støj.

Den norske komikergruppe Uti Vår Hage har profeteret at dansk på et tidspunkt vil kollapse til en hoben meningsløse gutterale lyde. Danskerne vil sige lyde til hinanden, men intet forstå, og prøve at skjule det ud fra go'dag man, økseskaft!-princippet. Den kan ses her, og jeg vil da lige benytte lejligheden til at nævne at jeg så den før Youtube blev til fordi jeg kendte en tysker hvis fætter var gift med en nordjente. Jeg har dvd'en også. Æv bæv!

Den mest overbevisende udgave af et fremtidssprog er det Anthony burgess udviklede til sin roman A Clockwork Orange sproget nadsat, som er engelsk iblandet en masse lettere modificerede russiske gloser. Hoved hedder f.eks. på russisk golova og på nadsat gulliver. Når noget er rigtig godt hedder det på russisk khorosho, på nadsat er det real horrorshow. Mange russiske ord bruges umodificerede. Det er et slangsprog, men det er ikke bare en fremskrivning af samtidens slang. Det er udviklet ud fra Burgess' gæt på hvordan sprogpåvirkningerne vil se ud op til den fremtid han beskriver.

En oplagt parallel er selvfølgelig Orwells newspeak, men der er for meget kunstsprog over det. Det er en vild overdrivelse af nogle bestemte tendenser i sproget. Ikke bestemte ord, men måder at forkorte ord på og sætte ord sammen på, samt tendenser til rationalisering af sproget. Orwell var en meget talentfuld og streng sprogrøgter, læs Politics and the English Language. Den virker en anelse gammeldags nu 62 år efter den blev skrevet, men mest fordi vi har accepteret mange af de ting han opponerede imod som sprogvidenskabelige fakta. Vi har erkendt at den jord vores nye sprog spirer af består af døde metaforer. De skal ikke undgås for enhver pris.

Man kan næppe gætte meningsfuldt på hvordan sproget vil være om 50 år. Men man kan komme med vilde gæt. Moden betyder meget. For 150 år siden talte de intellektuelle tysk og fransk, mens engelsk ikke betød så meget. Kierkegaard læste Shakespeare i tysk oversættelse. Hvis Burgess kunne forestille sig en fremtid hvor de unge talte halvt russisk, så må vi vel snarere regne med at tale halvt arabisk eller kinesisk. Især det sidste kan komme på tale hvis/når kina bliver en økonomisk stormagt. Så vil der være grunde til at lære kinesiske vendinger, som så kan vandre over i dagligsproget.

Hvordan vi kommer til at snakke, er ikke til at sige...