lørdag den 22. marts 2008

Barndommens gade - nu med trampoliner

Trompeterager - udtalt med tryk på det første e. Her boede jeg fra jeg var seks til jeg flyttede derfra på min tyveårs fødselsdag. Men det er først nu jeg rigtig kan se hvad det er for en by og gade jeg er vokset op i. Hørup er bla. en by af handymænd og -kvinder. Jeg tror jeg var 17-18 år før det gik op for mig at ikke alle biler har anhængertræk. Det har de her. Jeg har i dag været med min far i det lokale byggemarked for at købe sten og læsse dem op i traileren. Det er stort, byggemarkedet. Fire store, røde hangarlignende bygninger. Da jeg var lille var der kun én hal, men markedet er vokset. På en dag som denne strømmer folk til - med det dyre arbejdstøj på. Det er ikke fordi de er professionelle, de har bare tøjet liggende for det tilfælde at de lige skulle få brug for at lægge fliser i carporten eller mure en tilbygning. Og sker det så at samme byggemarked har tilbud på blå havetrampoliner, ja så ser man snart en i mindst hver tredje have. Så er børnene beskæftiget mens de voksne arbejder.

7 kommentarer:

Anonym sagde ...

Træsko uden hælkappe er også hot i den slags små samfund. Det og så hemmeligheder, som alle kender.

Er det særligt sønderjysk, at man har det med at kalde ting for 'ager'?

Anders Søe Plougsgaard sagde ...

Jaja, de træsko kender jeg godt. Min far har udviklet sin egen variant: sko med nedtrådt hælkappe.

Det med hemmelighederne alle kender, det kender jeg ikke specielt fra Hørup. Men jeg kender det faktisk fra Århus hvor hvor man kan kende hinanden både via tilfældige sammentræf og fra gamle dage. Det kan af og til skabe lidt snirklede veje hvor en man har mødt tilfældigt kender en søster til en anden man har mødt tilfældigt. Når man så hører noget nyt så ved den anden det allerede fra en anden kanal. Det er sladder med flere ubekendte, og således meget mere interessant end landsbysladder.

Jeg tror ikke det er særlig sønderjysk at sige 'ager'. Men det er vel efterhånden kun noget der forekommer i stednavne, så det må være et spørgsmål om at tage et Danmarkskort og tælle agre.

Anonym sagde ...

Det hører måske med til historien, at omtrent halvdelen af de huse der ses på billedet, ikke har eksisteret størstedelen af den tid forfatteren har boet på Trompeterager. Spændende sager.

Anders Søe Plougsgaard sagde ...

Jo, det er sandt, en del af husene ligger rettelig på Trompeterhøj, som først blev bygget i halvfemserne. Men gaderne er relativt ens, og de handler alle hos Davidsen. Far siger at der altid har været to haller. Til gengæld har jeg lige talt efter, og der er faktisk seks nu. Nok til både ager og høj.

Unknown sagde ...

- Her kan man købe disse blå landingspladser.

Anders Søe Plougsgaard sagde ...

Jeg har desværre ingen have at stille den i, og intet fartøj at lande på den...

kkk sagde ...

yeezy boost
ray ban sunglasses cheap
pandora soldes
ralph lauren sale
ralph lauren sale clearance uk
coach factory outlet
cheap jordan shoes
moncler pas cher
adidas outlet store
oakley sunglasses on sale
170628yueqin