onsdag den 13. februar 2008

Grænser for guf

Jeg løb tør for pebermyntete hen på formiddagen, så jeg pakkede mig godt ind og gik ned i Netto, hvor jeg blev opmærksom på endnu en interessant ting ved at interessere sig for mad. Jeg er ikke særlig fristet til at købe chokolade og slik, selv ikke når jeg er syg. Ikke at det i sig selv havde været forkert eller farligt, jeg er nok næppe blevet syg af for meget chokolade. Men det koster jo også, og det er dyrt nok at købe alle de sunde varer, så jeg sparer gerne hvor jeg kan.

Og faktisk er det ikke noget problem. Der hvor jeg ikke kan holde mig tilbage er i selskab med andre. Der er noget socialt ved at spise kage eller chokolade. Det gjorde jeg så her til aften hvor jeg vovede mig til foredrag i SMÅ og drak 1½ kande kamillete mens Johannes Nissen talte om etik. Dér tog jeg da min del af kagerne, for hvem kan lade være. Mums!

Det er ikke helt dårligt at have en slags social bremse for hvor meget man spiser. Jeg mindes stadig da jeg i sjette klasse købte en pose Familie Guf på 300 gram og guffede for en hel familie i løbet af en time. Det var ikke specielt dejligt.

Det er den slags jeg gerne vil undgå. Jeg kan kun være rigtig principfast og entusiastisk alene. Det sætter også en naturlig grænse for fanatismen, så jeg er ved godt mod.

6 kommentarer:

Anonym sagde ...

Familie Guf! - så er det sundere med en stor is :-)

Anders Søe Plougsgaard sagde ...

Ja, sikkert. Jeg gik var en aften for år tilbage i byen en vis boghandler, som dengang studerede sammen med mig. Vi kom forbi Sukkerstokken, og de havde tilbud på softice. Så vi købte en megasoftice hver, og den var så kæmpe at jeg aldrig kom igennem min. Det var heller ikke så varmt at det gjorde noget, så vi tog den nok mest for tilbuddets skyld. Sådan en megasoftice er næsten som en pose familieguf

Anonym sagde ...

Jeg synes til gengæld du har et sygeligt forhold til kamillete. Halvanden liter. Det er et vaskeægte misbrugsforhold.

Anders Søe Plougsgaard sagde ...

Jeg er på arbejde igen og trapper langsomt ned. Jeg regner med at være tilbage på kaffe i morgen formiddag!

Unknown sagde ...

oakley sunglasses
ugg australia
rolex daytona
christian louboutin shoes
red bottoms shoes
true religion
canada goose
moncler outlet
pandora charms
michael kors outlet
20161215caiyan

kkk sagde ...

pandora bijoux
yeezy boost 350 v2
polo ralph lauren outlet
true religion outlet online
adidas yeezy boost
red bottom
marc jacobs
heat jerseys
birkenstock uk
cheap jordan shoes
170628yueqin