Midt i Pristina står en halvfærdig ortodoks katedral, på et stort græsareal, der ikke ser ud til at blive plejet særlig tit. Mest af alt ligner det et forladt hus. Et overdimensioneret forladt hus ligner det, og er det også. Det er på sin vis endnu et af Balkans halvfærdige huse, men bygherrerne forlod byen i august 1999, og kommer næppe tilbage.
Byggeriet blev stoppet efter en bombesprængning inde i katedralen, én ud af en længere kampagne. Dagen efter forlod en stor mængde serbere byen. Katedralen stod sådan i knæhøjt græs og med grafitti her og der, da vi besøgte byen og dens kosovoalbanske unge i 2006. De kunne fortælle grimme historier fra serbiske bombardementer af byen Gjakova og ødelæggelsen af en ældgammel gade med juvelérbutikker en masse. Selv havde de ingen intentioner om andet end harmonisk samliv med serberne, og kunne ikke helt forstå at serberne var bange. De mente sikkert hvad de sagde, de var unge og deres store drøm var først og fremmest at få lov at rejse ud og opleve europa. Men de lidt ældre medlemmer af seperatistgrupperne som startede konflikten i årene op til 1999 var mindre tolerante.
Nu har Kosovo så erklæret sig selvstændigt ud fra princippet om at den altovervejende del af befolkningen ikke føler sig knyttet til Serbien. Det er et kæmpe slag i ansigtet på Serbien, ikke blot fordi hele deres nationalmytologi er centreret omkring Solsortesletten i kosovo hvor fyrst Lazar led et forsmædeligt nederlag til Osmannerne. Det er også uretfærdigt, fordi serberne til en vis grad er blevet trængt ud. Og fordi kosovo oprindelig blot var en administrativ provins i Jugoslavien. Tito dannede kosovo i Syd og Vojvodina i nord og gjorde dem til selvstændige dele af Serbien, ikke først og fremmest pga. deres mindretal, men for at svække Serbiens styrke i Jugoslavien.
Når nu kosovo bliver selvstændigt, skal Krajina-provinsen i Kroatien så erklære sig for serbisk? Serberne har på dette punkt ført en politik med dobbelte standarder, Krajina, som er en del af Kroatien burde tilhøre Serbien fordi det bebos af serbere, mens Kosovo burde tilhøre Serbien selvom befolkningen er albansk fordi det er en del af Serbien.
Det der sker nu er imidlertid ikke stort bedre. Ingen kan nægte at serberne er blevet røget ud af noget der oprindelig var Serbien, men nu ikke er det længere. Ret skal være ret. Politik følger ikke altid høje principper, så lad os se hvordan det kommer til at gå. Jeg havde nær skrevet hvor galt...
se http://politiken.dk/udland/article472563.ece
men også Freds- og konfliktforsker Jan Øbergs vurdering af situationen
søndag den 17. februar 2008
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
5 kommentarer:
Og vi synes vore egne forhold virker uoverskuelige af og til...
Vi må vel opfinde lidt problemer og indvikle lidt her og rode lidt op dér for ikke at kede os alt for meget. Selv det der sker nu rundt omkring i landet - som er vanvittigt - er ikke så slemt i forhold til hvad de har oplevet dernede af grunde de næppe selv har fuldt overblik over. Det er en muhammedkrise gange 20, og jeg tør vædde med at den ikke slutter nu, fordi de erklærer Kosovo for selvstændigt.
Tror heller ikke det holder op. Hændelserne griber ind i hinanden så langt tilbage og på så dårlig, destruktiv og idiotisk måder hver gang, så konflikterne hele tiden kan finde en ny vej for sig selv.
Danmark er et blindeinstitut, og mere end noget andet er Danmark en lille åndsforsnottet landsby, en stamme, en klub, og alle har noget på alle, så vi flytter os nok ikke så meget, skal du se. Hvordan skulle vi kunne det?
"Dette land er for lille til mig!
Gør med det hvad vil!"
20171226 LEILEI3915
ray ban sunglasses
prada outlet online
nike outlet store
mulberry handbags
cheap jerseys
coach outlet
michael kors outlet
polo ralph lauren
ugg outlet
ralph lauren outlet
Send en kommentar