At lave mad er en herlig overspringshandling som kan tage timer og atter timer. Og det er sjovt. Jeg blev for nylig overtalt til at anskaffe mig Gillian McKeiths bog "You Are What You Eat", og jeg bruger den som vejleder og inspiration.Bogen ser på overfladen mere end billig ud. Men den har noget for alle. Der er mange, der behøver at få tværet bogen ud i ansigtet før de køber den. Derfor er bogens forside skriggrøn med pinke bogstaver og to målebånd, så de overvægtige kan se at her er en bog for dem. Og for dem som hopper på den slags har bogen undertitlen "The plan that will change your life".
Jaja, jeg har på sin vis ændret mit liv, og det er min overbevisning at det er noget man selv gør, og at det er ens eget engagement der gør udfaldet. Ikke en eller anden plan. Jeg skøjter derfor let henover alle Dr. Gillians planer og programmer. For bogen indeholder meget andet. F.eks. omtaler af alle mulige fødevarer og hvad de indeholder. Tænk at blåbær indeholder 10 gange så mange c-vitaminer som citronsaft... Bogen indeholder også en del råd som kan være lidt provokerende. Selvfølgelig skal kaffe bandlyses helt og aldeles. Det var jeg forberedt på, og læser hurtigt forbi det. Men hvad med komælk? Ud med det, siger Doktoren, det er svært fordøjeligt og for fedt. Mad bør ikke steges eller koges hvis det kan undgås. Bogen advokerer ikke for vegetarianisme, men gør det på en måde ad bagvejen. Den omtaler stort set ikke kød hvis den ikke netop påpeger at dette eller hint vegetabilske produkt er bedre kilde til protein end kød.
Til venstre ses denne aftens kreation. Champignon, fennikel og quinoa, med mandelstykker drysset over. Det uformelige der ligger ved siden af er en slags paté af halvt oksekød og halvt selleri, pastinak, bladselleri, gulerod, kikærtepaste, hvidløg og rødløg.
7 kommentarer:
Kender godt de der bøger, hvor det ligesom insinueres mellem linjerne, at man er et svin hvis man nærmer sig kød. Nogle bøger må godt brændes, Plougsgaard.
Ahr, så langt går jeg ikke. Jeg er mere provokeret af den totale afvisning af kaffe end jeg er af at doktor Gillian tilsyneladende ikke regner kød for noget. Jeg kan sagtens følge hende i udfordringen at finde det, som er både godt og sundt, frem for at holde fast i noget der ikke er. Kun kaffen er hellig, men det er den også!
Jeg oversatte engang i et tilfælde af akut pengenød en yogabog, og her gik angrebet på kødspisere på, at det da var fint nok at spise kød, man skulle så bare gå i bad inden man kom til yoga, fordi ens sved lugtede grimmere end de andres ...
Frelsthed er ikke til at holde ud uanset hvilken form den antager.
Så har du nok også set den mere kvalmende form for frelsthed. Det her er ikke yoga, og har meget, meget lidt med noget som helst alternativt at gøre. Jeg er selv meget irriteret over at man ikke kan interessere sig for sundhed uden at halvdelen af de bøger man kigger på også vil proppe en eller anden spirituel livsanskuelse ned i halsen på én før eller efter tofuen.
Jeg spiser faktisk meget mindre kød nu end før, men der er ikke noget ideologisk ved det. Det er bare spændende at gøre mere ud af grønsagerne. Yoga har jeg aldrig gjort det i. Alle de folk som søger indre ro skulle måske hellere skære lidt ned på de andre aktiviteter i deres hverdag. Blive lidt mindre stressede. Den er ret idiotisk, den her forbrugerkultur, hvor man tror man kan købe alt, selv indre fred, i form af en bog om yoga. Jeg har været på flere livsstilsmesser og det er ikke så galt som det ser ud til, det er meget værre.
Jamen, se lige på det nederste billede, du har sat ind. Det skriger da ikke ligefrem livsnydelse, Plougsgaard.
Man kan ikke skyde genveje til ret meget godt her i tilværelsen, tror jeg. Det er problemet med mange måse at opfatte vejen til godt liv på: At der findes short cuts til det. Nope.
Jeg går til yoga i FOF, hvor vi godt må dufte af kød.
Mange måse?
= manges måde :)
Jeg er lidt slidt.
Nja, det smager bedre end det ser ud. Jeg kan godt nyde livet, og nydelsen består for en stor del i selve madlavningen. Eksperiment og udforskning. Det er sjovt. Jeg kunne godt få en nogenlunde lækker middag på kortere tid hvis det bare var det jeg ville.
Kun at søge nydelse, f.eks. at insistere på at spise masser af kød, det stiller jo ikke nogen tilfreds. Det stillede mig tilfreds at spise en kempapita fuld af kød da jeg var på Roskildefestival med en veninde som var militant veganer. Men i det daglige hvor ingen forbyder mig at spise kød - endsige påstår at jeg lugter grimt når jeg gør det - da er det sjovere at eksperimentere med andet end det.
Send en kommentar