En ægte ekspert taler ud - Jan Øberg efter 10 år.

Hvad enten Gud findes eller ej, så takker jeg ham for SMÅ! Sæsonen startede i dag, og første arrangement var i topklasse, engagerende, informerende, vækkende til eftertanke. Giraffen i Møllevangskirkens sognegård, denne aften freds- konfliktforsker Jan Øberg, praler selv med at han i år har 10 års jubilæum i ikke at komme i tv og blive udspurgt om Jugoslavien eller Irak selv om han er den der ved mest om begge dele. "Man kommer ikke i tv uden at have uniform på, og slet ikke hvis man faktisk har været i det land man skal interviewes om." Øberg er ellers super egnet til tv, han er velformuleret og klar, og ligner en yngre Jack Nicholson.

Jeg fik lidt deja-vu, for jeg havde præcis den samme oplevelse her som jeg havde med Jacob Holdt. Først lyder han som et tudefjæs og en jubelpacifist. Men det første der fik mig til at spærre øjenene op var statistikkerne. USA har et militærbudget større end hele den øvrige verden sammenlagt. Ingen af de lande vi går og bæver for har noget der ligner. Iraks hær var lidt mindre end Sveriges og Irans trusselspotentiale er en vittighed. Kina er vi jo meget bange for fordi det er præget af en enorm vækst. Men Militært? Hvor er de kinesiske baser omkring Europa, spørger Jan Øberg.

Mere statistik: hver dag dør 100.000 mennesker på kloden som følge af sult, vandmangel og sygdomme unødvendigt fordi man med de rette ressourcer og den gode vilje kunne have forhindret det. Den 14 September 2001 holdt man tre minutters stilhed over hele Europa til ære for de 2974 døde ved angrebet to dage før. Egentlig burde man være stille i lidt over 1½ time hver eneste dag.

Og så ville det jo ikke give nogen mening. Men derfor skal man stadig se på proportioner. Forskellen er klar nok, der er ingen der laver den slags symbolske aktioner til ære for statistik. Men det viser hvor der burde gøres noget. At de store udfordringer ligger i renere drikkevand, udryddelse af malaria og den slags. Og så i at skabe et bedre FN. Øberg klager over at han altid bliver kaldt antiamerikaner når han påpeger at meget ville blive bedre hvis USA betalte sine bidrag til FN og lod være med at modarbejde det. Da man lavede seks sikre zoner i Bosnien var det den oprindelige plan at de skulle være tømt for militær og omkranset af blå hjelme. Det skulle man bruge 32'000 mand til, men man fik kun 1'200, og til overflod besluttede man fra amerikansk side at muslimsk militær kunne opholde sig i de sikre zoner. Det gjorde dem naturligvis til et oplagt og nødvendigt strategisk mål for Serbiske styrker, og førte til massakren i Srebrenica i 1995. 400 Hollandske FN-udsendte kunne ikke andet end kigge på. De skulle have været mindst 5'000.

Der er noget næsten berusende ved en mand der bare sådan kan plukke eksempel på eksempel fra en så lang række krige og konflikter, som man har hørt og læste om - og mene at han ved bedre end alle der ellers får lov at udtale sig. han ville være oplagt at invitere ind hos Frank Esmann, men hans Verden er nedlagt fra årsskiftet.

Jeg er ikke rystet i min grundvold, og jeg har nok ikke skiftet mening om så meget. Men det er rart at nogen sådan kan komme og sige alting så klart og smukt og lægge tal på bordet. Jan Øbergs bog Forudsigelig fiasko udkommer snart. Gæt hvilken krig den handler om...