Bibelnørderi i en sen nattetime. Aaahh!

Der er ikke noget bedre end at nørde med sprog. Jeg kan få timevis til at gå med at sidde og lave krydsopslag mellem den danske og den græske bibel, og lejlighedsvis den tyske plus alle andre sprog jeg har en lille fornemmelse af. I aften i SMÅ snakkede vi lidt om Johs 15,15 hvor Jesus siger "jeg kalder jer ikke længere tjenere ... jeg kalder jer venner...". Vi kom til at snakke om hvad der ligger i det ord, venner. Og jeg tænker straks sprogligt. Jeg husker fra Judasevangeliehysteriet nogle år tilbage at Jesus siger "hetaire, ef ho parei". Det betyder "ven, hvorfor er du kommet her" (og ikke: "min ven, nu har du gjort dit", som der står i 1992-oversættelsen). Det græske ord hetairos, ven, bruges af Matthæus fire gange, men ikke af nogen af de andre evangelister og heller ikke Paulus og de andre brevskrivere bruger det. Matthæus skriver til gengæld én gang det andet ord for ven, filos. Det forekommer i en passage som er identisk med et sted i lukasevangeliet. (matt 11,19 og luk 7,34). Det kan altså være at Matthæus simpelhen har foretrukket ordet hetairos borset fra ét sted hvor han skrev direkte af efter en anden kilde.

Så meget om selve ordet for ven. Sådan en undersøgelse kan jeg fortabe mig helt i for så at opdage at det ikke gør mig klogere på det jeg faktisk gerne ville vide. Jeg har nemlig udkastet en teori, intet mindre. Venskabet er noget grækerne har berømmet meget, og alle har hørt om gæstevenskabstraditionen og dens nærmest hellige status. Samtidig fremgår det af gamle testamente, at slaveri var en hverdagsting for jøderne. Især i GT virker det som et livsvilkår. Man underkaster sig hinanden på kryds og tværs. Jakob tjente hos Laban, læser man. Men man kan også sige at han var Labans slave. Hvis man laver krydsopslag mellem forskellige oversættelser kan der fint stå tjener i den danske oversættelse og slave i den engelske.

Det fik mig til at overveje om Jødernes måde at omgås på var meget præget af de spændinger der opstår når tilværelsen begrænser ens muligheder, altså at man automatisk af tilværelsen gøres til en andens slave, men at denne sagtens kan være slave af en som man selv er herre over. Og her kommer pointen: Når Jesus så gør op med herre-slavetankegangen og taler om 'venskab' i Johs. 15,15, er det så fordi han er under græsk indflydelse? Er det et græsk begreb om venskab han benytter? Nok talte han aramæisk, men han kunne græsk, og græsk kultur havde meget stor indflydelse på alt muligt.

Her er imidlertid grænsen for hvad en halvstuderet røver som mig kan finde ud af. Og egentlig er hele undersøgelsen jo også bare noget jeg gør for hyggens skyld. Når jeg lægger den herud er det for at vise hvor langt man kan komme uden at kende alt for meget til græsk. Jeg har transskriberet det græske her, men bogstaverne er heller ikke svære. Bare læs, det er sjovt!!