torsdag den 27. september 2007

Slagter, bliv ved din læst!

Folk der ved hvad en læst er, vil formentlig anse overskriften for rent sludder. Men ifølge Allan Karker fra Dansk Sprognævn kan vi lige så godt vænne os til den slags. Det er en katakrese, og den er en naturlig følge af at folk taler uden at vide hvor deres udtryk kommer fra. Han nævner mange andre katakreser, og hvis det ikke er direkte ukorrekt, er det i hvert fald meget uskønt, og ufrivilligt komisk. Se bare:
  • Dermed var forårets store politiske flagskib afblæst
  • [læserne] må spidse forstørrelsesglasset og se godt efter
  • Noget tyder på, at hamskiftet er ved at bære frugt
  • Men tro mig: de færreste vil se skriften på væggen, før de står med ryggen mod muren!
  • det slebne mundsvejr, som danske presseofficerer undertiden pålægges at formidle oplysninger med
  • De tyske motorveje er et dagligt mareridt med alenlange køer og bilistchikane
Katakreser opstår ved at sproglige billeder kolliderer, som i de fire første sætninger, eller ved at folk bruger ord de ikke ved hvad betyder, såsom at mundsvejr er synonymt med varm luft og at en alen er 63 cm. En VW Polo er 6,2 alen lang.

George Orwell skrev en berømt artikel i 1946 med titlen Politics and the English Language hvor han angreb tendensen til at bruge pretentiøst sprog uden at ane hvad man faktisk siger. Han bringer en række eksempler af samme art som Allan Karkers. I den første gruppe af sproglige billeder der kolliderer findes The fascist octopus has sung its swan song. I den anden gruppe har Orwell udtrykket toe the line, et udtryk fra kapløbsverdenen hvor man diskvalificeres hvis ens tæer ikke er bag startlinien før start. Men det er der ingen der ved, så man hører i stedet udtrykket som tow the line, altså trække i tovet frem for at være klar til løb.

60 år senere skulle en sådan transformation af et udtryk i øvrigt få et navn, nemlig en skrællemand. Skrællemænd kan inddeles i flere kategorier, men fællesnævneren er at man misforstår et udtryk og ubevidst laver det om så det bliver noget man forstår.
eksemplerne findes først og fremmest derude i virkeligheden, men her er et par stykker: på koalitionskurs, Verden er rent af lava, hjertekuglen, højtragende, med et gram salt.

8 kommentarer:

Dorthe Nors sagde ...

JEG HAVDE ALLAN KARKER TIL SPROGKUNDSKAB PÅ NORDISK! Jeg er dybt traumatiseret. Vi blev hørt i de der ting, og altid ved fuldt navn: "Frøken Dorthe Nors, vil De tage den næste ledanalyse?"

Nej.

Anders Søe Plougsgaard sagde ...

Wow, så er du (næsten) en slags insider i sprognævnsspørgsmål. Tænk at have lavet ledanalyser med en af guderne. Af de lavere guddomme bevares, ikke at han kan måle sig med Jørn Lund eller Pia Jarvad.

(Sprognørder er meget bevidste om sprogets foranderlige natur; at det er noget der foregår mellem mennesker, ændrer sig hele tiden og således ikke tillader at man kan udfærdige klare regler. Sprognævnet er den eneste instans der i nogensomhelst grad har autoritet over sproget, nemlig over stavningen. Er det mon derfor de bliver så store i sprognørders bevidsthed...)

Dorthe Nors sagde ...

Det er fint med pedanteri, men alting - de bedste ting - opstår tit ved, at man begår fejl og tør følge fejlens muligheder.

Sprognævnet er vigtigt nok. Men de kommer også hurtigt til at minde om H.C. Andersens skriverkarle.

I min tid var det: "Skomager bliv ved din hest", Karker docerede over :-)

Anders Søe Plougsgaard sagde ...

Det er da et udmærket råd, man kan komme vidt omkring og dog blive ved (eller på) sin hest.

Jeg mener ikke man kan sammenligne sprognævnet med skriverkarlene - du mener vel dem fra Klods-Hans?

------------------
"Ja, vi steger hanekyllinger i dag" sagde kongedatteren.
"Hvad be — hvad?" sagde han, og alle skriverne skrev hvad be — hvad!
------------------

Det giver ikke mig nogen associationer til sprognævnet. Vel kan man problematisere dets virke, men du kan gøre det bedre end det!

Anonym sagde ...

Du kender min holdning til grammatisk stramballethed. Jeg ser altid sådan nogle usandsynligt kedelige bognussere for mig, der ikke har været i nærheden af levet liv længe, når jeg tænker på sprognævnet. Skolelærere. Nej, rektorer. Tysklektorer, ja! Ikke skriverkarle, du har ret. Dårligt billede. Jeg bor op og ned af en mindre arabisk ghetto og hører dansk blive formet og morfet hver eneste dag. Sådan er virkeligheden. Wallah!

Anders Søe Plougsgaard sagde ...

Det er dér konflikten opstår. Mellem stramballerne og wallah-hippierne. Jeg vil godt igen forsvare Sprognævnet og påpege at de har udgivet en masse Retskrivningsordbøger, men ikke én eneste grammatik. Derfor kan de selvfølgelig godt være stramballer i fritiden, og vel har jeg hørt argumenter fra begge sider. Diskussionen om sproglig korrekthed dukker jævnligt op på dk.kultur.sprog

Morfing er fint nok. I det lange perspektiv udvikler det sproget. Ikke til det bedre, men til noget andet. Det er ligesom med engelsk i dansk, når det først er der, er det jo endel af sproget. Men det betyder ikke at man skal tale med hovedet under armen.

Katakreser og almindelige sprogfejl kan godt bruges kreativt, se bare Storm Ps monologer, hvor han konsekvent byttede om på ligge og lægge. Eller hvad med "Og så gider vi ikke have kvinderne med ... de skal gå i forvejen med madkorvene og i det hele taget holde sig i baggrunden".

Dorthe Nors sagde ...

He - Storm P. var god.
Sproglig SLØSETHED irriterer også mig. Sproglig iderigdom, glidninger, morfing etc - kom frisk.

Anonym sagde ...

My cousin recommended this blog and she was totally right keep up the fantastic work!