Hjernedød!

"Om få år vil en hjernescanning kunne forudsige hvor du vælger at sætte dig kryds når der er valg"

Første sætning, mine tæer krummer allerede. Men vel er det muligt at måle den slags, siger Forsker Gitte Moos Knudsen:

"Via hjernescanninger kan vi allerede sige rigtig meget om, hvordan vores personlighed er indrettet - om vi for eksempel har anlæg for depression eller er impulsstyrede. Derfor er det langt fra usandsynligt, at man også kan bruge hjernescanninger til at sige noget om den politiske del af vores personlighed."

Det er muligt hun ved noget om hjerner, men hun har et ret snævert begreb om politik hvis hun mener det er noget der ligger i vores personlighed på samme måde som anlæg for depression eller forskellige impulser.

Undersøgelsen foregår således: "De amerikanske undersøgelser bygger på en test, hvor 43 forsøgspersoner er blevet bedt om at trykke den ene af to knapper ned afhængig af, om de så et ‘M’ eller et ‘W’. Deltagerne blev præsenteret for det samme bogstav 80 procent af gangene. Derfor var de tilbøjelige til at presse den ‘sædvanlige’ knap ned - også når det usædvanlige bogstav poppede frem."

Man anser med andre ord 43 testpersoner for tilstrækkeligt til at drage videnskabelige konklusioner. Man anser deres tilbøjelighed til at trykke 'den sædvanlige knap' som et tegn på konservativ livsholdning. Skal vi lige tage den igen. De ser et bogstav og skal trykke på den tilsvarende tast. Det er en opgave, den kan løses rigtigt hvis man koncentrerer sig. Men hvis man ikke koncentrerer sig, anses det i undersøgelsen for et tegn på en konservativ holdning.

Vi skal naturligvis ikke glemme at dette jo bestyrkes, testen blandt de 43 testpersoner viser den tendens. Der kunne også have været 43'000 testpersoner. tendensen havde været endnu mere klar. Og hvad skulle vi have brugt det til?

Artiklen bruger frisk og frejdigt ordet 'valg' og 'vælge' flere gange skønt hverken den eller undersøgelsen den beretter om har noget begreb om et 'valg'. Undersøgelsen antager at man træffer politiske valg ud fra den personlighed eller den hjerne man er udstyret med, det er et videnskabeligt faktum om man vil stemme det ene eller det andet, noget man kan måle, men altså ikke noget man selv vælger. Værre er det at der heller ikke nogetsteds optræder et adækvat begreb om politik. For at videnskaben skal kunne begribe politiken er den kogt ned til en skala der går fra liberal til konservativ. Politisk stillingtagen består i at stille sig et sted på denne linie. Eller lade ens hjerne stille en der.

Intet begreb om politik, intet begreb om at vælge, intet begreb om videnskabelighed. Men det fyldte da næsten en side med det tilhørende billede...