Jacob - dengang og nu

for oven: Jacob August Riis (1849-1914)
for neden: Jacob Holdt (f. 1947)

Jacob A. Riis rejste efter en ulykkelig kærlighedshistorie fra Ribe til Amerika hvor han hutlede sig igennem som tømrer, sælger af strygejern og vagabond i og omkring New York, indtil han i 1873 fik job som reporter på New York Evening Sun. Han arbejde siden for andre blade i New York, og begyndte her sin karriere som fotograf i slummen. Hans billeder af menneskerne på den amerikanske drøms skyggeside blev efterhånden berømte, og han selv med. I 1890 udkom hans første bog How the other Half Lives, og siden fulgte omkring ti bøger, blandt dem en selvbiografi, The Making of an American, og en bog om hans hjerteven Theodore Roosevelt. Da han døde i 1914 kaldte Roosevelt ham "The best american I ever knew". Hele historien er fortalt i bogen Den ideelle amerikaner af Tom Buk-Swienty.

Jacob Holdt er på en måde gået i Jacob Riis' fodspor. Han har lavet et lysbilledshow med over 3000 billeder, som han rejser rundt og viser. Også han har fået succes med sine billeder i USA, hvis man da kan tale om succes når det kan lykkes at tage så mange billeder af menneskelig elendighed.
En af de afgørende forskelle er at Jacob Holdt aldrig - det er min tese - ville tale om en anden halvdel. Han gør en dyd ud af at se alle som medmennesker og derved se sig som del af en helhed, medmenneskeheden så at sige. Og for at det ikke bare skal være tomme ord, sørger han for at omgås både toldere og syndere. Blandt andre drejer det sig om Ku Klux Klan, som han er medlem af og hvor han har mange venner. Er de ikke racister? Nej, de taler da meget pænere om negrene end en gennemsnitlig socialdemokrat gør om muslimerne herhjemme. Hans interessante pointe er, at korsafbrænding og alt det andet halløj mest er noget de gør for at få presse i udlandet. Private er de flinke og har venner i alle farver. Lidt ligesom dem der brænder flag af foran fotografer i mellemøsten. Han kalder dem alle for smertens børn, og mener de først og fremmest behøver folk der viser medmenneskelighed og ikke er bange for dem. Når han bosætter sig et sted i storbyen, f.eks. New York, undersøger han i hvilken bydel den højeste mordrate findes og bosætter sig dér.

Jacob Holdt og Jacob A. Riis har billederne som fællesnævner. Men Jacob Holdt har en lidt besynderlig, dog måske gyldig kritik af Riis. Folk på Riis' billeder arbejder. De kommer derved til at illustrere en midlertidig fattigdom, som man imidlertid formår at kæmpe sig ud af ved hårdt arbejde. Det passer jo perfekt til den amerikanske drøm, og effekten er at dén ikke bliver anfægtet, men snarere står styrket. Alle gode republikanere kan ånde lettet op, for vel er der nød og elendighed, men hvis bare de lousy welfare bums kunne tage sig sammen ville der ikke være nogen nød. Holdt påpeger at hvis det gjaldt på Riis' tid gælder det i hvert fald ikke i dag, hvor de sociale lag er mere statiske og der er en del der ikke, selv ved hårdt arbejde, formår at kæmpe sig op. Det er en anden elendighed man ser i dag, og derfor er det ikke nødvendigvis godt at bruge Riis til at sælge sit budskab.

Tre hunde, seks ben

Mennesket har to ben, og der er rundt regnet én måde at mangle et ben på. Hunde har fire ben, hvis de mister halvdelen kan det ske på hele tre måder. Se bare Dominic, Sugar og Faith her. Især Dominic kan jeg godt lide, den lader jo fuldstændig som om det rager den en dyt at den kun har to ben. Og mennesker piver bare de mister en finger...

Dominic

Sugar

Faith

Fiskernes humor

Langt ude i Vestjylland har man ikke tradition for at snakke så meget. Men det er ingen hindring for at more sig sammen. I Bækby - i nærheden af Vedersø Klit - har man, for ikke at trætte hinanden med for megen snak, nummereret vittighederne. Så behøver man kun at sige et nummer, så går alle og griner i skægget. Men det kan også lyde således:

Vestjyde 1: 57
Vestjyde 2: HA hahahha
Vestjyde 1: Det war da grow så sjow den war...
Vestjyde 2: ja, jeg havde ikke hørt den før

Om den mangesidede trussel mod mennesket i sin helhed

En boghandel som denne indeholder meget guf for den, som søger. F.eks. cirkulære nr. 5 fra tidsskriftet Social Hygiejne, et Rudolf Steiner-inspireret tidsskrift udgivet af Foreningen for et udvidet lægevæsen. Det er herlig læsning, så jeg bringer her et uddrag:

Om tidsskriftets formål:

"Hygiejnens forholdsregler, der hidtil først fremmest udstrakte sig til menneskets legemlige sundhed, må i dag også tage hensyn til de mere intime legemlig-sjælelige sammenhænge, for i vor tid virksomt at kunne møde den mangesidede trussel mod mennesket i sin helhed. Thi de mangfoldige og ofte uigennemskuelige udvækster fra den moderne civilisation fører til yderligere sygdomsårsager gennem en tilsløring af Jeg-bevidstheden og beskadigelsen af det sjælelige liv."

Om fjernsynet:

"I tidligere tider betød fyraften, der fra overleveringen endnu blev formet virksomt og levende, en sjælelig rigdom i familiens liv. I det forrige århundrede er så i følgen af den første industrielle revolution de arbejdende mennesker i stigende grad blevet berøvet de gamle livsformer. Det til molok blevne arbejde og de eksistentielle trængsler har ladet hin gamle verden gå under, der endnu havde en hjemlig karakter ... Men netop fritiden, der er blevet okkupationsområdet for det tekniske fremskridt betyder i dag et socialhygiejnisk problem. Her behersker de såkaldte massemedier feltet.... Kulturen bliver i disse medier leveret i huset som en "færdig-vare" til en billig penge. Det kan ikke udelukkes, at slumrende begavelse og evner forbliver uudviklede, hvis udfoldelse først gør mennesket til kulturbærer, hvad ingen nok så interessant "overrisling" bringer i stand. Den aktive proces af egen skabende virksomhed og selvstændig uddannesesbestræbelse står i dag overfor den passive afhængighed af overrislingsapparaterne, der kan føre til slaveagtig afhængighed. "

Hvis nogen af tvingende nødvendige årsager har brug for mig de næste fem timer, vil jeg være at finde i Vestergade 39, også kendt som Filosofisk boghandel. Den handler med bøger om filosofi og idéhistorie samt alt muligt andet. Jeg kan godt mønstre en smule specialviden om den filosofiske del af filosofisk boghandel, men den store specialviden, er på messe, og således ikke til rådighed. Han hedder Jan Visby Berthelsen og er et meget dejligt og meget, meget travlt menneske.

Han startede boghandelen for to år siden i et mindre lokale i Thorvaldsensgade. Dér kørte den så et par år, og jeg havde tradition for at komme forbi dagligt og kaste et blik på hylden med filosofi, for med en afslørende gestus og en stolt mine at fremdrage eventuelle nye bøger. Jo, de filosofiske bøger var og er mit speciale. Med tiden voksede bogbestanden, og jeg opgav at holde styr på de nye bøger. Bøgerne begyndte at hobe sig op oven på hylderne, og efterhånden også alle andre steder. I 2007 opstod pludselig muligheden for at flytte i større lokaler i Vestergade 39, egentlig Møllegade. Der holder boghandelen til nu, og bøgerne kan lige være der.

Fire kroner

Jeg gjorde i dag noget for at forlænge mit liv. Jeg gav afkald på hele fire kroner. Det skete i Netto, de havde babykartofler på tilbud til otte kroner, men ved kassen sloges de ind til tolv. jeg kiggede af gammel vane på min bon og opdagede det, men kunne ikke få mig til at nævne det. Jeg ville føle mig som en gammel sur småborger der nidkært sørger for at hver en krone stemmer. Og jeg så på de to unge kasseekspedienter og tænkte at det kunne have været mig selv. At nu så de frem til en times stress og masser af kunder der skulle have alting lige netop på deres måde. Skulle jeg være en del af den hob? Jeg undlod at sige noget, mest for ikke at føle mig som en af alle dem, som er så hammermøgsk*deirriterende for alle, kassefolk som indkøbende.

Jeg blev dog stående et stykke tid og kiggede på bonen mens min stolthed ville have mig til i det mindste at nævne at jeg havde givet afkald på de fire kroner. Endelig gik jeg uden at sige noget. Jeg undgik at blive en del af en smålig, nøjeregnende indkøbshob. Jeg har tjent en ekstra levedag.

Nyt ord: brunevarer

Ordet er faktisk gammelt. Jeg hørte det for nogle år siden i et tysk quizprogram, af den tåbelige slags der kommer flere og flere af. I Tyskland har de rigtig mange, og så er der en flok på ti-tolv kändisser der cirkulerer mellem programmerne, klovner i det ene, agerer dommere i fjollet tøj i det andet. Og så er der Genial Daneben, hvilket kan oversættes til genialt ved siden af. Det er en slags Fup eller Fakta næsten uden fakta og helt uden forberedelse. Seerne indsender et spørgsmål og panelet kommer med vittige svar som meget af tiden går med at grine af. Og her var det så at en seer spurgte hvad braune Waren er. Det frister til spøg, som Storm P ville have sagt. Og de fik masser af sjov ud af det begreb.

En googling har vist at distinktionen stadig findes på norsk, og her kommer forklaringen: Brunevarer er radio og tv-apparater, pladespillere og andet af den slags som man før i tiden beklædte med træ. Hvidevarerne er hvide endnu, og det giver pludselig meget mere mening at kalde dem det, når jeg ved at der før også var varer af andre farver.

Slagter, bliv ved din læst!

Folk der ved hvad en læst er, vil formentlig anse overskriften for rent sludder. Men ifølge Allan Karker fra Dansk Sprognævn kan vi lige så godt vænne os til den slags. Det er en katakrese, og den er en naturlig følge af at folk taler uden at vide hvor deres udtryk kommer fra. Han nævner mange andre katakreser, og hvis det ikke er direkte ukorrekt, er det i hvert fald meget uskønt, og ufrivilligt komisk. Se bare:

• Dermed var forårets store politiske flagskib afblæst
• [læserne] må spidse forstørrelsesglasset og se godt efter
• Noget tyder på, at hamskiftet er ved at bære frugt
• Men tro mig: de færreste vil se skriften på væggen, før de står med ryggen mod muren!
• det slebne mundsvejr, som danske presseofficerer undertiden pålægges at formidle oplysninger med
• De tyske motorveje er et dagligt mareridt med alenlange køer og bilistchikane

Katakreser opstår ved at sproglige billeder kolliderer, som i de fire første sætninger, eller ved at folk bruger ord de ikke ved hvad betyder, såsom at mundsvejr er synonymt med varm luft og at en alen er 63 cm. En VW Polo er 6,2 alen lang.

George Orwell skrev en berømt artikel i 1946 med titlen Politics and the English Language hvor han angreb tendensen til at bruge pretentiøst sprog uden at ane hvad man faktisk siger. Han bringer en række eksempler af samme art som Allan Karkers. I den første gruppe af sproglige billeder der kolliderer findes The fascist octopus has sung its swan song. I den anden gruppe har Orwell udtrykket toe the line, et udtryk fra kapløbsverdenen hvor man diskvalificeres hvis ens tæer ikke er bag startlinien før start. Men det er der ingen der ved, så man hører i stedet udtrykket som tow the line, altså trække i tovet frem for at være klar til løb.

60 år senere skulle en sådan transformation af et udtryk i øvrigt få et navn, nemlig en skrællemand. Skrællemænd kan inddeles i flere kategorier, men fællesnævneren er at man misforstår et udtryk og ubevidst laver det om så det bliver noget man forstår.
eksemplerne findes først og fremmest derude i virkeligheden, men her er et par stykker: på koalitionskurs, Verden er rent af lava, hjertekuglen, højtragende, med et gram salt.

Dagens ord: talebanangreb

Inspireret af Dorthe Nors' tradition med at bringe interessante ord til torvs bidrager jeg med dette. Det har et par måneder på bagen, blev født i sommers af en intetanende journalist fra Urban, men er alligevel et af de mere interessante i gruppen af skizonymer.

Skizonymer er ord, der kan deles forskelligt og dermed betyde to eller flere forskellige ting. Andre eksempler er antikrist, trækvinden, lyngris og skovejer. En del skizonymer er en anelse kunstige; de er for mærkelige til at man ville bruge dem til dagligt. Jeg prøvede engang om jeg kunne lave et ord der består af tre ord, og nåede frem til det om muligt endnu mærkeligere engroseponymord. Det kan være et eponym-ord som fås i store mængder eller en engrose-pony der er slået ihjel. (Og hvad er så en engrose-pony? Jeg forestiller mig noget i retning af My Little Pony. Jeg ville have bragt et kvalmende billede, men har besluttet at skåne læserne. Min mordlyst blev vakt.)

Sæbeboblepistol til hund med baconsmag

Man sidder fredeligt og læser sin gratistavis. Intet nyt under solen de sidste 24 timer. Danskerne blæser på kampagner der maner til mådehold med alkohol. Hver tiende keder sig på jobbet. (Kun hver tiende, så vi kan vel være ret tilfredse). Mænd med dybe stemmer får flest børn. Til gengæld hører man stadig om en tenorstemme fra England får helt uhørt opmærksomhed og berømmelse selvom masser professionelle operasangere synger bedre og gør det som deres daglige arbejde.

Nu har man også kun en halv time til at få syv minifrikadeller, to rugflutes og et kilo salat ned, og det helst i den rigtige hals, så det gør ikke alverden at avisen er lidt kedelig. Man skimmer den igennem første og anden gang, og tredje gang bemærker man også reklamerne. Og så står det der, dét absurde som bryder gratisaviskedsomheden: Sæbeboble pistol til hund m/bacon smag.

En helt igennem herlig ting, hvad det så end er. Er det en sæbeboblepistol til brug for hunde? Måske til hunde med baconsmag... svinehunde? Kan man få sæbe med baconsmag?

Der er mange muligheder. Så bare skyd løs!

Sådan holder man (ikke) efteråret fra døren...

Her er koldt; jeg har endnu ikke sat varme på. Jeg har en irrationel idé om at sommeren varer længere hvis man ikke gør alle de ting der er afgjort efterårsagtige, såsom at sætte varme på radiatorerne. Så sover jeg under min dyne og et varmt tæppe og glemmer at det er efterår og koldt. Og om dagen er det frisk og jeg kan lade som om det er april. Når jeg begynder at fryse tager jeg ekstra sokker på indtil det bliver rigtig koldt, så skifter jeg til vintersko.

Men det virker ikke. Lad være med at prøve det, det giver bare forkølelse.

Miyazaki

I dag har jeg besluttet at være positiv og ikke brokke mig over noget. OK, i dag var egentlig i går, men jeg har også andet at lave end at skrive her, f.eks. at få set alle de film af Hayao Miyazaki jeg ikke har fået set endnu. Jeg har netop set Howl's moving Castle, som er en mærkelig, mærkelig film, men også ret fascinerende. Især på den måde den forbliver mærkelig på hele filmen igennem. Miyazaki har ikke Disneys trang til at forklare hele tiden. Det kan være et mål i sig selv at tilskueren er mystificeret, bare lidt. Naturligvis har man brug for forklaringer, de fungerer som en slags ... spændingsudløsere, pusterum om man vil. Men film som ligesom samler alle tråde og knytter dem sammen i enden er lidt trælse. Det gør Miyazaki ikke.

Hjernedød!

"Om få år vil en hjernescanning kunne forudsige hvor du vælger at sætte dig kryds når der er valg"

Første sætning, mine tæer krummer allerede. Men vel er det muligt at måle den slags, siger Forsker Gitte Moos Knudsen:

"Via hjernescanninger kan vi allerede sige rigtig meget om, hvordan vores personlighed er indrettet - om vi for eksempel har anlæg for depression eller er impulsstyrede. Derfor er det langt fra usandsynligt, at man også kan bruge hjernescanninger til at sige noget om den politiske del af vores personlighed."

Det er muligt hun ved noget om hjerner, men hun har et ret snævert begreb om politik hvis hun mener det er noget der ligger i vores personlighed på samme måde som anlæg for depression eller forskellige impulser.

Undersøgelsen foregår således: "De amerikanske undersøgelser bygger på en test, hvor 43 forsøgspersoner er blevet bedt om at trykke den ene af to knapper ned afhængig af, om de så et ‘M’ eller et ‘W’. Deltagerne blev præsenteret for det samme bogstav 80 procent af gangene. Derfor var de tilbøjelige til at presse den ‘sædvanlige’ knap ned - også når det usædvanlige bogstav poppede frem."

Man anser med andre ord 43 testpersoner for tilstrækkeligt til at drage videnskabelige konklusioner. Man anser deres tilbøjelighed til at trykke 'den sædvanlige knap' som et tegn på konservativ livsholdning. Skal vi lige tage den igen. De ser et bogstav og skal trykke på den tilsvarende tast. Det er en opgave, den kan løses rigtigt hvis man koncentrerer sig. Men hvis man ikke koncentrerer sig, anses det i undersøgelsen for et tegn på en konservativ holdning.

Vi skal naturligvis ikke glemme at dette jo bestyrkes, testen blandt de 43 testpersoner viser den tendens. Der kunne også have været 43'000 testpersoner. tendensen havde været endnu mere klar. Og hvad skulle vi have brugt det til?

Artiklen bruger frisk og frejdigt ordet 'valg' og 'vælge' flere gange skønt hverken den eller undersøgelsen den beretter om har noget begreb om et 'valg'. Undersøgelsen antager at man træffer politiske valg ud fra den personlighed eller den hjerne man er udstyret med, det er et videnskabeligt faktum om man vil stemme det ene eller det andet, noget man kan måle, men altså ikke noget man selv vælger. Værre er det at der heller ikke nogetsteds optræder et adækvat begreb om politik. For at videnskaben skal kunne begribe politiken er den kogt ned til en skala der går fra liberal til konservativ. Politisk stillingtagen består i at stille sig et sted på denne linie. Eller lade ens hjerne stille en der.

Intet begreb om politik, intet begreb om at vælge, intet begreb om videnskabelighed. Men det fyldte da næsten en side med det tilhørende billede...

En kvart kop kaffe...

Hvad er vidensplah? Hvad med disse råd fra en såkaldt ernæringsekspert, der i 24Timer råber vagt i gevær: koffeinen bliver i kroppen i timevis(!) Uden at det er eksplicit synes eksperten at se koffein som noget lignende alkohol, noget der kan måles og hvis nedbrydningshastighed vi må tage alvorligt. Han har fundet ud af at det tager lang tid at nedbryde koffein, og man må derfor tage visse forholdsregler. Eksperten anbefaler:

1. "Drik små mængder koffein om morgenen - først ca. en halv kop og derefter en kvart kop hver time indtil middagstid." 2. "Hvis du vil sikre dig det bedste udbytte af koffeinen uden at risikere at nattesøvnen bliver påvirket, bør du ikke drikke kaffe efter kl. 12." 3. "Prøv at erstatte dine koffeinholdige yndlingsdrikke med koffeinfri produkter."

Hvor mange mon eksperten håber på at få vendt fra koffeinen? Selv også hvis vi antager at der faktisk findes folk som ville følge disse skøre råd, er der spørgsmål der kræver svar. Hvordan drikker man f.eks. en halv kop? eller en kvart? Hvad er overhovedet en kvart kop - en kaffekop der er lidt våd i bunden? Og det skulle man så gøre hver time, som om almindelige mennesker har kaffepause hver time.

Jeg kommer i øvrigt til at tænke på Nietzsches fortælling fra "Also sprach Zarathustra" om en "viis mand" der underviser i at sove godt. Det er ingen ringe kunst; man må forberede søvnen hele dagen igennem. 1. Ti gange må man overvinde sig selv. 2. Ti gange må man forsone sig med sig selv. 3. Man må finde ti sandheder, for ikke at søge sandheden om natten. 4. Ti gange må man le og være munter. Den vise mand ved mange flere gode råd, og alt viser hen til den gode søvn. Men Zarathustra kalder ham en nar. Og dog forstår han sig bestemt på at sove.

Jeg skal ikke trætte læseren med en pædagogisk udlægning af historien, og forventer i øvrigt at den vise mands slægtskab med hin ekspert står nogenlunde klart.

Vidensplah

Her kommer allerede det første sure opstød, samtidig med opfindelsen af et nyt ord: Vidensplah . Ordet skal fremover betegne den genre i gratispressen som består i at nogen har lavet en mere eller mindre videnskabelig undersøgelse med et givent resultat som pressen så videreformidler mere eller mindre kritisk. Meget, meget ofte er videnskabeligheden lav og pressens formidling meget ukritisk. Jeg antager at det skyldes gratispressens behov for hurtige historier, snarere undersøgende journalistik. Ret beset er vidensplah-artiklerne ikke journalistisk, men fortællinger om hvor sjove ting videnskaben kan finde ud af. Det synspunkt bestyrkes af at man ganske ofte beviser ting vi godt vidste i forvejen eller som man siger eller som klichéen vil vide. Jeg iler straks med eksempler. Hæng på!

Velkommen til endnu en blog!

Ja, jeg ved det. Jeg har det med at starte nye blogs. Men denne gang skal den også ordentligt op at køre. Derfor har jeg valgt ikke at kalde den noget påtaget specielt eller snævert. Bare mit navn. Og så skal den først og fremmest drives af noget jeg modtager nye impulser fra hver dag: Gratispressen. Det vil sige: den skal drives af min græmmelse over hvor fantastisk dårlig journalistik der kan opstå når man har et medie der først og fremmest består af reklamer, ritzautelegrammer og en masse fyld, som netop bare er fyld. Jeg vil søge at kategorisere det hen ad vejen. Måske ender det som et helt videnskabeligt projekt. Ud over lejlighedsvise stik til gratispressen vil jeg forhåbentlig også kunne præstere andre ting, det vil vise sig.

I now declare this bzzarr open