"Jamen det beløb er alt, alt for højt. Jeg mener, det er helt utilstedeligt" udtaler ekspert Lisbeth Kristensen, 57, til BT om Danske Banks direktør Peter Straarups løn på lidt over otte millioner kr. årligt. For at vi ordentlig kan forstå det oversætter Urbans journalist det beløb til 36.595 kr. om dagen. Så er det vist meningen at vi skal sammenligne med vores månedsløn og ose af forargelse ligesom LK, hvis mand sikkert lige er blevet fyret fra Danske Bank eller et lignende foretagende. Og selvfølgelig er det hele også lidt Bankernes skyld, men!
Men voxpop bliver ikke mindre ulideligt af det. Stik tungen ud af vinduet, siger vi af og til når vi vil give en forestilling om hvor kedeligt noget smager. Journalister er tilsyneladende ikke de store gourmeter, for de tror stadig der kommer interessante artikler ud af at stikke en mikrofon ud af vinduet. Det gør der ikke. Folk siger det man lægger op til i spørgsmålet, de får ikke tid til at reflektere, de har pr. definition ingen særlig viden på området, for hvis de har det er de ikke almindelige, ikke repræsentative, og derfor uegnede til voxpop.
Jeg kan godt forstå at Lisbeth Kristensen, 57, ikke kan forstå at Peter Straarup skal have otte mio. om året. Men jeg har ikke nogen særlig indsigt i hvad bankdirektører almindeligvis får. Jeg ved at det er et ansvarsfuldt hverv at være bankdirektør, og ansvar ledsages oftest af penge - også selv om man ikke hæfter for eventuelle tab i den virksomhed man har ansvar for. Der kan siges for og imod, det vil jeg ikke tage stilling til her. Jeg vil blot konstatere at voxpop stadig er et elendigt journalistisk værktøj.
lørdag den 7. februar 2009
Abonner på:
Kommentarer til indlægget (Atom)
1 kommentar:
zzzzz2018.8.4
nike outlet
nike outlet
vibram fivefingers shoes
adidas shoes
pandora jewelry
christian louboutin shoes
ralph lauren outlet
reebok shoes
jordans
chrome hearts
Send en kommentar