Olav flygter med Hanne Vibeke - det første indtryk

Filmen 'Flugten', som er baseret på Olav Hergels bog Flygtningen spiller lystigt i biograferne og får pæne anmeldelser. Den bog skal jeg da også kende, så jeg gik i gang i dag. Førstehåndsindtrykket er ikke så godt.

Bogen har flere parallelforløb. Det ene følger journalisten Rikke Lyngdal i irak. Hun er omtrent den eneste journalist i Danmark der beskæftiger sig med krigsreportage - ja med udlandsstof i det hele taget. Resten af slænget rapporterer fra børnehaver eller tester brødristere og curlere. I det andet spor følger man Claes Kielland, den helt og aldeles profitstyrede chefredaktør på Morgenavisen Danmark, som har taget Hitchcocks ledelsesprincip til sig: journalister bør behandles som kvæg. Der er alligevel ingen der læser artiklernes byline, så om der står det ene eller det andet navn kan være lige meget. Og så skal avisen helst skrive om det som det nordsjællandske læsersegment kan lide. Det indbefatter ikke krigsreportager, og slet ikke kritiske sådanne.

Det ligner en karrikatur, men pas på! Det ligner setuppet til en nøgleroman det her. Alene placeringen på en avisredaktion og det tilsyneladende neutrale, men sigende navn Morgenavisen Danmark er nok. Da Tom Kristensen skrev Hærværk i 1929 og lod hovedpersonen arbejde for 'Dagbladet' var det klart nok at han skrev om Politiken - hvor han selv havde sin gang forstås. Olav Hergel har imidlertid ikke arbejdet på Jyllands-Posten, men på Berlingske. Politikerne er genkendelige, og har blot skiftet navn.

Det leder tanken hen på Hanne Vibeke Holst, og hendes Kronprinsesse-trilogi som jeg har læst 2/3 af. Hendes romaner er nøgleromaner næsten hele vejen igennem - minus det lille rum der skal være for ens egen mening om f.eks. hovedpersonen Charlotte Damgaards identitet. Olav Hergel faktisk udtalt at Kronprinsessen har ændret hans liv, fordi han tænkte at 'det kunne han da også'. Og nu har han så skrevet sin egen bog, som jeg faktisk synes minder en del om Holst.

Det der så alligevel løfter bogen er Olav Hergels 18 års erfaring som journalist på Berlingske. Man kan altså regne nogenlunde med at han har noget at have sin satire i. Netop hans satire irriterer mig, for den er så sort-hvid, og man får det indtryk at aviserne nærmest ikke skriver andet end lokalstof fra Nordsjælland og test af brødristere, og at udlandsstoffet er noget man kan flytte om på de bageste sider efter behag. Nu må jeg tilstå at jeg ikke er fast læser af Berlingske, men i alle andre aviser jeg kender, er der faste sider for indlands- og udlandsnyheder. De ikke bare ligger et bestemt sted i avisen, de skal også fyldes ud med noget.

Selvfølgelig er der brug for folk der kræver bedre journalistik. Olav Hergels holdning er prisværdig og nødvendig. Bare han ville skrive en roman der foregik på Tv-Avisen og handlede om hvordan de opprioriter historier om danske politikeres ligegyldige skænderier og nedprioriter vigtigt udlandsstof. Tv-Avisen passer udmærket til hans kritiske vinkel. Det er faktisk muligt at bruge en hel Tv-Avis næsten uden at tale om andet end ligegyldige danske navlepillerier. Det kan man forhåbentlig ikke i en avis. Jeg ved ikke med Berlingske, men søster Weekendavisen har da meget af den slags som Olav Hergel efterlyser.

Der findes elitære aviser og elitære tv-programmer som bedriver ordentlig journalistik. De bredere medier halter bagefter. Men det går jo ikke just fremragende i brancen, og jeg gad nok se den redaktør som ankommer lige så fløjtende og hændergnidende på arbejde som Claes Kielland. Og den redaktør der bliver lige så fortvivlet og svedig ved at hans avis er nødt til at bringe en fremragende artikel næste dag.

jeg klør på, men foreløbig synes jeg Olav Hergel er Hanne Vibeke Holst på den lidt trælse måde.

Forsvar for VU

En tur til Bruun’s Galleri tvinger en til at tage politisk stilling. Banegårdspladsen belejres ofte af løbeseddeluddelere til fordel for den ene eller den anden politiske holdning, oftest fra venstrefløjen. I torsdags var det så Jyske Antifascister der stod der, og jeg tog selvfølgelig mod en seddel. Det ligger lidt i retorikken at folk der ikke støtter deres kamp, støtter fascismen, som åbenbart ligger på lur alle vegne. Jyske Antifascister står imod. De siger nej til fascisme, racisme, nazisme og fremmedhad.

Jeg havde ikke hørt om Jyske Antifascister før, men det er da rart at vide at der endelig er kommet en organisation i Jylland som går imod fascisme, racisme, nazisme og fremmedhad. De har ikke nogen hjemmeside endnu, men det kommer forhåbentlig snart, så jyder får mulighed for at besøge en lokal hjemmeside som ikke går ind for fascisme. Det bliver rart.

Løbeseddelen fra Jyske Antifascister var i øvrigt rettet mod et møde Venstres Ungdom i Århus har tænkt at holde i morgen med nogle repræsentanter for DNSB, altså de danske nazister. Mødet har været omtalt her og der og er også blevet kritiseret af Venstre. Nazister skal man ikke tale med. Jeg går ikke selv ind og tjekker Vus kalender, så jeg har kun hørt om det møde gennem Venstres udmelding i pressen for nogle uger siden, og så JAFs løbeseddel, så jeg rigtig kunne se at nu var det lige opover.

Jeg kan desværre ikke overvære mødet, da jeg ikke er medlem af VU-Århus.

I stedet kan jeg se lidt på løbeseddelen. Den hævder at

1) den slags invitationer lukker nazister, der bruger politisk vold og hylder Hitlers Holocaust, ind i varmen i vores samfund.

2) [VU] blåstempler … nazisternes politiske terror.

3) VU er før set samarbejde med den yderste højrefløj, sidst med Dansk Front i en demonstration for rydningen af Ungdomshuset.

4) VU giver nazisterne mulighed for at udsprede deres fremmedfjendske og yderst racistiske propaganda frit i den danske (og udenlandske presse).

Påstandene er alle diskutable, og nogle er rent sludder. Den første kan koges ned til at nogle mennesker er så afskyelige at vi ikke skal ’lukke dem ind i varmen’. Det forudsætter at der er et fællesskab af (varme) mennesker som kan lukke andre ude. Problemet er at de varme mennesker ikke altid er enige.

Svenske Jan Guillou har af og til opfordret danske politikere til at skubbe Dansk Folkeparti ud i kulden. Lad dem have deres vælgere, lad dem skryde, men hold jer for gode til at tale med dem. Det er en strategi som man har praktiseret i Sverige i lang tid, dog ikke med det bedst tænkelige resultat. Man kan ikke bare afvise at tale med sine modstandere, med mindre man har rigtig meget sympati på egen side. Hvis man dømmer nogen ikke-stuerene skal man i den grad være herre i egen stue.

I øvrigt er det misforstået at nazister hylder Hitlers Holocaust (1). De fleste danske nazister vil formentlig sige at det aldrig har fundet sted. Det er så et andet problem, som jeg faktisk mener vi skal reagere på med tavshed. I Tyskland er det forbudt at benægte Holocaust, men egentlig burde vi bare henvise til de overvældende mængder at historiske kilder, herunder øjenvidner, som bekræfter det de prøver at benægte.

Der har længe været en konsensus om at nazister selvfølgelig var så onde at dem skulle man ikke snakke med. Det er JAFs påstand (2) at bare man snakker med dem, blåstempler man dem. Jeg mener at der er en vis nuanceforskel. Ordet blåstempling er i denne sammenhæng et ret meningsløst ord, og jeg tror det er meningen at det skal være uklart. For selvfølgelig er VU ikke enige med DNSB, men de blåstempler dem ved at tale med dem. Ja, de blåstempler også nazisternes politiske terror, siger JAF med sans for dramatik. Det er en påstand der hænger og blafrer.

Det er faktisk værre i næste afsnit hvor JAF har den frækhed at henvise til VUs samarbejde med Dansk Front i en demonstration for rydningen af … og så kom ordet på bordet … Ungdomshuset.

Det er da i den grad at åbne en flanke. Der er begået masser af vold, smidt brosten, afbrændt biler, påsat brande, raseret bygninger og en del af Nørrebro har været skræmt og terroriseret til fordel for Ungdomshuset. Men det er naturligvis noget helt andet, og bare fordi man går ind for at Ungdomshuset skulle have været bevaret, er man da ikke i samme bås som de voldsmændene på Nørrebro.

Man skulle næsten tegne scenariet for rigtig at kunne se hvor snirklede relationerne er: De kreative, varme unge mennesker står omkring ungdomshuset mens VU og de onde, voldelige Dansk Frontløbere står bag dem og demonstrerer imod Ungdomshusets brugere, mod deres kreativitet og varme. På samme tid raserer en anden gruppe mennesker Nørrebro mens de hylder Ungdomshuset. De er på ingen måde allieret med Ungdomshusbrugerne, selvfølgelig ikke. Og det er stadig værre at VU har allieret sig med Dansk Front.

Den sidste påstand på løbesedlen er at VU giver nazisterne mulighed for at sprede deres propaganda i den danske og udenlandske presse. Det er en mærkelig påstand, som mangler enhver begundelse. Den eneste spredning der har været foreløbig har været JAFs og Venstres omtale af arrangementet, og så selvfølgelig denne blogomtale. Faktisk har jeg i de sidste minutters skrivning overvejet at droppe hele indlægget. Jeg bidrager jo også til spredningen, om ikke af nazisme, så af JAFs sammenblanding af alle mulige begreber.

Nu kommer den på alligevel. Og jeg vil slutte med at bemærke hvordan JAF endda får plads til at trykke hagekorset på deres løbeseddel. Godt nok er det på vej ned i en skraldespand, men på et billede har bevægelsen ingen retning. Hvem ved, måske er manden på billedet i gang med at samle hagekorset op af skraldespanden. Og pudse det af. Med hjælp fra ingen ringere end Jyske Antifascister.

Historisk II

Om muligt mere Storm P-inspireret indretning. Det var fra dengang jeg endnu ikke var blevet politisk korrekt, som man ser.

Historisk

Jeg fik den indskydelse at mine gamle tegninger kunne bringes til nyt liv hvis jeg skannede dem ind og lagde dem ud. Det var ret sjovt at gennemse dem igen og lægge mærke til udvikling. Der er en tydelig forskel på tegninger fra slutfirserne og starthalvfemserne. Der skete noget dér. De fleste tegninger er fra 1992, og de er næsten udelukkende opfindelser. Enkelte maskiner som denne, andre er Storm P-agtige indretninger inspireret af en Storm P-bog jeg fik af min moster. Det har nok været julen 90 eller 91. I 94 og fremefter begynder jeg at eksperimentere mere med rigtige tegneteknikker, men det fænger ikke rigtig, så jeg har kun enkelte billeder fra denne periode af klud med kridt, skruebænk og den slags kedelige motiver.

"Jamen det beløb er alt, alt for højt"

"Jamen det beløb er alt, alt for højt. Jeg mener, det er helt utilstedeligt" udtaler ekspert Lisbeth Kristensen, 57, til BT om Danske Banks direktør Peter Straarups løn på lidt over otte millioner kr. årligt. For at vi ordentlig kan forstå det oversætter Urbans journalist det beløb til 36.595 kr. om dagen. Så er det vist meningen at vi skal sammenligne med vores månedsløn og ose af forargelse ligesom LK, hvis mand sikkert lige er blevet fyret fra Danske Bank eller et lignende foretagende. Og selvfølgelig er det hele også lidt Bankernes skyld, men!

Men voxpop bliver ikke mindre ulideligt af det. Stik tungen ud af vinduet, siger vi af og til når vi vil give en forestilling om hvor kedeligt noget smager. Journalister er tilsyneladende ikke de store gourmeter, for de tror stadig der kommer interessante artikler ud af at stikke en mikrofon ud af vinduet. Det gør der ikke. Folk siger det man lægger op til i spørgsmålet, de får ikke tid til at reflektere, de har pr. definition ingen særlig viden på området, for hvis de har det er de ikke almindelige, ikke repræsentative, og derfor uegnede til voxpop.

Jeg kan godt forstå at Lisbeth Kristensen, 57, ikke kan forstå at Peter Straarup skal have otte mio. om året. Men jeg har ikke nogen særlig indsigt i hvad bankdirektører almindeligvis får. Jeg ved at det er et ansvarsfuldt hverv at være bankdirektør, og ansvar ledsages oftest af penge - også selv om man ikke hæfter for eventuelle tab i den virksomhed man har ansvar for. Der kan siges for og imod, det vil jeg ikke tage stilling til her. Jeg vil blot konstatere at voxpop stadig er et elendigt journalistisk værktøj.

Portræt af en dame

Flad ud på Grønlands is, anbefaler doktoren

Jeg er kommet for skade at se DRs udsendelse om Danmark Ekspeditionen.

Mens Peter Qvortrup Geisling venter på Kronprinsen oppe i Nordgrønlands is, har han lige tid til at kigge tænksomt ind i kameraet og lommefilosofere lidt. Folk under sig ikke den slags pauser, siger han. De er simpelthen utilbøjelige til at tage fri et par uger og køre hen over Nordøstgrønland i hundeslæde mens de overvejer om de nu er på den rette hylde. Om deres liv giver mening eller om de skulle omlægge det. Og måske tage lidt mere fri for at køre på hundeslæde og tale i satelittelefon med Kronprinsen om hvor det er bedst at lande når han kommer på besøg næste gang.

Jeg tror ikke manden har uret. Det kan givetvis være nyttigt for nogle at stoppe op og tænke nærmere over deres liv. Jeg vil bare ikke høre den slags fra en mand der bare skal knipse med fingrene for at komme med på en slædetur hen over Grønland og få penge for det. Sikkert ikke så få. Har Peter Qvortrup Geisling mon nogen idé om hvorfor jeg ikke gør det samme?

Stress er et megastort problem. Så stort at man af og til glemmer at der er folk der arbejder fordi de har brug for penge. Følger man debatten om stress kunne man få den tanke at de fleste arbejder fordi de har udviklet en slags sygelig afhængighed af arbejde. Og så OD'er de på et tidspunkt - og går ned med stress.

Det er en luksus, det med at stoppe op og tænke. Det er fint at gøre det, men vi kan jo ikke allesammen få løn af DR for at gøre det. Mon ikke det er derfor så mange mennesker arbejder videre?

(disclaimer: intet af ovenstående er direkte citat af PQG, men min lettere sarkastiske gengivelse af hvad han sagde.)