fredag den 27. juni 2008

1-2-3

På éntallige opfordringer slutter jeg mig til en litterær selskabsleg, der fungerer som følger:

1. Ræk ud efter den nærmeste bog
2. Slå op på side 123
3. Find den femte sætning på denne side
4. Læg denne og de følgende to sætninger ud på din weblog sammen med disse
instruktioner
5. Kommentér citatet
6. Tag fem andre personer og kreditér den som taggede dig

Jeg kender forskellige versioner af den leg, og det handler selvfølgelig mest om at generere tekst. Man starter med et udgangspunkt for inspiration, som i princippet kan være hvad som helst, f.eks. sætning 5, 6 og 7 på side 123 i en tilfældig bog. På et debatforum havde vi det princip at man skulle skrive to ting, og den næste skulle vælge hvad han foretrak. Jeg tror Coca-Cola og Pepsi var oppe fire-fem gange, selvfølgelig, men det var også fordi folk blev revet med af diskussionen, og kommenterede ting folk havde skrevet flere indlæg tilbage. Der kunne køre flere parallelle diskussioner i den tråd, selv om den principielt ikke havde noget emne. Senere var der en debatredaktør der flyttede debatten til det 'frie debatforum', hvor den døde en stille død. Den slags lege er noget man deltager i for sjov og uden grund. En lille ændring i omstændighederne, bare det at debatten bliver flyttet, kan betyde at folk mister lysten. Lige som når de første to gæster går fra en fest og trækker de næste seks med.

1. Nå, men jeg leger gerne. Jeg har altid bøger inden for en armslængdes afstand (Det omvendte armslængdeprincip), så jeg rækker ud og griber Erik Meier Carlsens bog "Tilstedeværelsen. Dalai Lamas liv og lære - uden pynt". Jeg købte den bog fordi Tibet jo er aktuelt og fordi jeg godt kan lide undertitlen "uden pynt". I hvert fald tænkte jeg at det her var en anden slags bog end alle de selvudviklingsbøger der som fremstiller Dalai Lama som forbillede for enhver der vil have et godt og harmonisk liv. Jeg mener godt jeg kan udvikle mig selv uden hjælp fra han Hellighed, men det er altid værd at søge information om det man ikke ved nok om.

2-4. Sætning 5,6 og 7: "Neichung-oraklet erklærede igen, at der var fare for hans liv. Her er det måske værd at bemærke, at ingen af de forudgående fire Dalai Lamaer, fra den 9. til den 12. havde nået myndighedsalderen. De var alle døde under omstændigheder, der kunne tyde på urent spil i den forgiftede atmosfære i Lhasas politiske og religiøse elite."

5. I så fald skal der nok ikke ligefrem et orakel til for at fastslå hvad oraklet fastslår her... Jeg finder det enormt interessant at den nuværende Dalai Lama har foreslået at den kommende 15. Dalai Lama skal udpeges før han selv dør, for at sikre at kineserne ikke prøver at få indflydelse på udvælgelsen. Interessant fordi det er så skærende realpolitisk. Netop fordi det er politisk.

Ellers ser man ofte Dalai Lama hilse med håndfladerne samlet foran ansigtet på en rar måde, mens alverdens præsidenter og statsministre står i kø for at møde ham og blive fotograferet med ham. Der ser godt ud på billeder. Virker fredeligt og sympatisk, og er godt til at styrke ens image efter en opslidende krig.

Men det hans Hellighed nu foreslår er slet ikke ufarligt. Og så er det samtidig så mærkeligt. Dalai Lama kan vel ikke inkarneres igen hvis han udpeges før den nuværende inkarnation er død. Det kunne godt lyde som om den 14. Dalai Lama slet ikke tror på at han er den han er. At han har et pragmatisk forhold til sin egen status som Lama. Eller har han blot tvunget sig selv til at udøve doublethink for at redde den institution han er en del af?

6. Jeg blev tagget af Rasmus . Utroligvis kender jeg ikke fem andre bloggere, og heldigvis for det, for blog tager tid, mange blogs tager al ens tid - især hvis man skal skrive på sin egen også. Og underholde katten. Så den ryger videre til Villum

2 kommentarer:

vwl sagde ...

Men det var prøvelsernes varighed, ikke en velovervejet transformation. Varigheden bør nu muliggøre straffens egen indflydelse: "En længere række af ubehagelige afsavn, der sparer menneskeheden for torturens rædsel, har meget større indflydelse på den skyldige end et øjebliks smerte..."

Foucault, overvågning og straf. Han er ved at snakke om overgangen til fængselsstraf, og det er længere end jeg selv er kommet i bogen.

Men altså, jeg er generelt af den skole, der mener at straffens formål må være at forbedre, rehabilitere / resocialisere den straffede. En udelukkende tidsmæssig indespærring kan virke dertil ved at den afskærer forbindelsen til de uheldige miljøer. Men generelt vil jeg mene at noget langt mere omfattende er nødvendigt hvis man seriøst vil bruge fængsel som resocialisering. Rådgivning, store psykologressourcer, grundig overvågning, administrering af fængselets sociale strukturer. M.a.o. ikke noget vi har i Danmark.
Samtidig lyder den ide jeg lige har sat op ganske forfærdeligt bedrevidende formynderisk. Modernistisk. Jeg ved ikke rigtig hvor meget jeg tror på den mere.

Jeg kender ikke andre bloggere, så kæden slutter her, i en kommentar.

Unknown sagde ...

nike air max 2019
nfl jerseys
valentino
adidas ultra boost uncaged
yeezy shoes
golden goose sneakers
pandora jewelry
nike react
ralph lauren uk
nike air max 2018