En enkelt kaffetår kan koste dig år!

Det sang Lilly Broberg i 1972. Både mælk og kaffe skulle man holde sig fra, for der var noget farligt indeni! Eftertiden har været med budskabet. Hvis det var ironisk ment dengang er det ramme alvor i dag. Men der er nogle der trækker den anden vej, og de trækker hårdt. De har alle landets køer i ryggen og annoncerer nu med et budskab, ja med en mission. Nu skal mælk i kaffen kendes som sundt! Hør bare hvad Mejeriforeningen skriver:

"Morgenmælk gi'r din kaffe et sundhedsboost

Når du beriger din morgenkaffe med mager mælk - kold, opvarmet eller pisket til skum - får du god protein og vigtige vitaminer og mineraler med i din uundværlige morgendrik. "

Sundhedsboost? Beriger? Det er store ord så tidligt på morgenen. Men det er da bare mælk, ikke. I er ikke vel begyndt at tilsætte superkoncentreret spirulina-ekstrakt eller pulveriseret quinoa?

Hvis en reklame som denne skulle slå igennem er der basis for en ny polarisering i Danmark: Caffè latte-fronten mod de kernesunde familier. De fleste bøger om sund mad fra det alternative miljø fortæller os at vi skal forsage kaffen og alle dens gerninger og al dens koffein. Men næsten lige så forbudt er det at drikke mælk. Mælk er ikke bare ikke sundt, det er usundt. Meget! Og hvad værre er, promoveres det skamløst som sundt af en mejerisektor som er større og mere magtfuld end i noget andet land. Derfor hælder vi gladeligt stadset i vores børn uden at undersøge om der er noget som helst hold i den propaganda vi er udsat for. Det er den rene banale ondskab. Hvis kaffen er Adolf Hitler, så er mælken Adolf Eichmann.

Jeg har tidligere omtalt Gillian McKeiths bog You are what you eat som er god på mange måder, men har den samme typiske mælkefobi. McKeith anfører at laktosen i mælken er hård for kroppen og at over 70% af verdens befolkning ikke kan nedbryde den. Det kan være det også gælder englændere, men i Danmark er laktoseintolerans altså et marginalt fænomen.

Ikke desto mindre er der mange der har det godt med at skifte mælken ud med soyamælk eller lignende. Med mindre man direkte man mærke en forskel består ens sundhed jo i høj grad i ens egen forestilling om hvor sund man er. Derfor får nogle mennesker det godt af at ikke at drikke mælk og kaffe. At dømme efter antallet af kondicykler som er til salg eller fri afhentning halvvejs henne i marts, så er det de færreste der er standhaftige hvad angår den sundhed man må lide for. Altså er kaffeforsagerne nok flest blandt de folk som alligevel ikke kan lide kaffe. Resten drikker den hvad enten den er sund eller ej. Og hvis man tror på mejeriforeningens reklame kan man endda gøre kaffen sund ved at hælde mælk i.

Reklamen er naturligvis fulgt op af en kampagne med egen hjemmeside: morgenmaelk.dk Her står en masse påstande som man kan sætte over for andres påstande om det stik modsatte.

Når jeg får tilbudt mælk eller sukker til min kaffe plejer jeg at sige "Nej tak, jeg kan godt lide kaffe". Om jeg dermed går glip af et 'Sundhedsboost' ved jeg ikke. Jeg klarer mig nok alligevel!

I'm pickin' up good vibrations

En bekendt af Ole har ladet sig lokke til at købe dette vidunderprodukt, som med lette vibrationer kan fjerne fedt og stimulere muskler. Vibra Tone hedder dimsen, og vi har fået lov at låne den og lege lidt. Det er et bælte man spænder om maven og stikker i stikkontakten, og herefter kan man styre vibrationerne med betjeningsdelen. Vi bliver naturligvis nysgerrige efter at se hvad det er der frembringer vibra'erne, og det er bare at lyne op:

Ingen hemmeligheder her. Det er en motor og en sort kasse uden om, som nok indeholder noget der roterer.
Og hvordan fungerer den så? Man kan ikke se det på billedet, men Vibra tone vibrerer faktisk let, og jeg står og småfniser, dels fordi det kilder, dels fordi .. ja fordi situationen ikke er uden komik.

Den skruer selv op for vibrationerne, og det kilder! Man spænder faktisk uvilkårligt mavemusklerne, så hvis det har en positiv effekt kan det være tingesten er noget værd. Men man skal da gå med den i nogen tid så. Og man er nødt til at gå i nærheden at en stikkontakt.

Der er indtil flere vidnesbyrd på nettet om at Vibra tone virker efter hensigten. Men ingen forhindrer jo producenten i at skrive sådanne selv. Tingesten er rimelig dyr, og jeg vil sige at hvis man bare er lidt handymand, så betaler det sig at købe en Black&Decker Mouse og bruge den i stedet. Så kan man nemlig bruge den som almindelig rystepudser ved siden af.

Vind en VW Passat

Enhver intellektuel der skriver om Danmarksindsamlingen i går vil sikkert først slå ansigtet i dybe folder og overveje hvilken tilgang der mon er den rigtige. Den begejstrede, den afdæmpet bifaldende, den kritiske, den ironiske, den sarkastiske, den onde.

Der er mange at vælge imellem, og det interessante er at man i princippet har frit valg. Situationen indbyder til lidt af det hele. Bestemt en masse ironi over at DR, som ikke må vise reklamer lige har givet VW reklame som nærmest ikke kan betales for penge. Men må alle principper ikke vige for det gode formål? Er man ikke nærmest nødt til at acceptere at dette her er salg, lokkeri, afpresning og overtalelse. Nogle skal bruge det ene for at slippe skillingerne, nogle det andet.

Mellem underholdningsindslagene var indlagt tvshop-agtige små film hvor man vist hvad ens penge ville gå til og hvorfor det nytter. Det var naturligvis også salg af en god sag. Statistisk set nytter det ikke noget at hælde penge i Afrika. Det har vi gjort i årtier uden at det kan ses. Men for den enkelte afrikaner der bliver hjulpet betyder det naturligvis noget.

Derfor giver vi geder i flokkevis. Bla. derfor har vi givet de 72 mio. Og af så mange andre grunde. De fleste virksomheder har nok taget pengene af reklamebudgettet. Og det kunne mere end nogensinde før ses at det er et vilkår vi accepterer. Skidt med at vores velgørenhed er sponsorereret. Skidt med at vi måske også lidt betaler de 150 for at deltage i et spændende lotteri. Reklame må der til, og det skaffer flere penge i kassen.

Igen og igen fik vi lov at høre om VolksWagens Golf og Passat som var udloddet. Og værterne priste bilerne, kørte rundt i dem og var ved at falde helt i svime. De biler har måske kostet 1.000.000 eller deromkring. Men det er der jo også andre der har givet. VW fik oveni donationen en super reklame, over for 3.000.000 seere.

Og selfølgelig er det da ligemeget når nu pengene bliver brugt på noget nyttigt. Men det er alligevel værd at spekulere på om der skulle findes alternativer til shows som dem her. 72 mio er en net sum. Men for nu at sammenligne med noget, så er det knap 0,2 promille af vores statsbudget på 400 mia. Derfor synes jeg egentlig den politiske diskussion er lige så vigtig. Den batter en hel del, fordi politikere har det behagelige privilegium at kunne give folks penge væk uden at de behøver slå på tromme først eller udlodde Golfer og Passater. Vi er efterhånden holdt op med at diskutere hvordan regeringen 'fastfrøs ulandsbistanden på 1999-niveau', dvs. satte den ned. Vi er holdt op med at råbe "1% til Verden". Men Det ville ellers batte mere end 72 mio. der er vredet, rystet og trukket ud af danskerne. Vi giver faktisk en pæn slat penge i udviklingsstøtte, bistand og nødhjælp næsten uden at vide af det. Det gør slet ikke noget i mine øjne.

Et lille regnestykke: formentlig er ca. halvdelen af de 72 mio. fra private. Det svarer til at 240.000 mennesker har givet 150 kr. Hvis nu hver husstand gav 100 kr. om måneden i stedet? Det lyder vildt. I stedet for at 240.000 mennesker giver 150 kr. en gang om året, så vil jeg have 1.000.000 huse til at slippe 100 kr. 12 gange om året. Men det er da ingenting. Og for det beløb, som man knap ville opdage, kunne vi samle 1,2 mia. kr.

Vi kunne også, nu vi er i gang, afskaffe vores egen dyre landbrugsstøtteordning, og så begynde at købe korn i Kenya. Det ville hjælpe afrika der hvor de faktisk kan bidrage med noget, men lige nu ikke får lov. Der er masser af politiske svar på nød. Men politiske tiltag kræver dokumentation for effekt og den slags. Og så vikler man sig ind i et netværk forskellige synsvinkler og hensyn og kommer aldrig ud. Det er lettere at se nogle billeder af lidende børn, og så give nogle penge.

Og det kan vel ikke være så galt.

Hele Københavns nye koncertsal åbner snart!

Jeg bruger åbningen af DRs nye koncertsal som anledning til at åbne min blog igen. Jeg ville gerne åbne med en rigtig anmeldelse, og prøvede også at bestille billet til Beethovens 9. den 6. februar. Udsolgt! Selvfølgelig! Inden jeg nåede den barriere havde jeg siddet og regnet snusfornuftigt sammen hvad koncert- og togbillet ville koste sammenlagt. Skulle jeg tage fri og købe orange billetter tidligt på fredagen? Eller skulle jeg bare tage tidligt fri og betale DSBs ågerpris.

DRs koncertsal er hele Danmarks stolthed, men for mig koster det tre gange så meget at gå til en koncert dér, som det gør for en københavner. Det skulle bare lige nævnes.

For hvem kunne forestille sig at man lagde noget som helst i f.eks. Odense. Det kunne ellers blive flot. Odense Koncert Sal kunne den hedde.

Debatten er naturligvis blusset op, og Politiken har besluttet at lægge en kritisk, anti-elitær vinkel. Den klassiske kadedral er skudt op på Amager, ironiserer Kjeld Hybel i overskriften, og så ved man allerede hvor han står. Han prøver bare ikke at argumentere. Det eneste der flyder fra hans pen er forargelse over at den lille flok finsmækkere i Danmark som kan lide klassisk musik har fået et hus til knap to milliarder – når de nu alligevel snart uddør. Det som kunne have været et berettiget spørgsmål om økonomi og proportionssans bliver til barnagtig vrængen ad noget Kjeld Hybel ikke forstår.

Han har snakket lidt med Toyota – altså lydarkitekten – og fået bekræftet at huset er optimeret til klassisk musik og egner sig mindre godt til rockkoncerter. Kjeld Hybel burde spørge sig selv hvor mange der går til rockkoncert og sætter sig i bløde sæder med hænderne i skødet. Til Rockkoncerter har vi Parken Sport & Entertainment. Eller en mark uden for Horsens. Eller dyrskuepladsen i Roskilde. For pokker Kjeld Hybel, du kan spille rock nærmest hvor som helst på de 43.000 km2 der udgør kongeriget Danmark. Så giv dog koncerthuset de sølle 26.000 m2.

Et andet og meget berettiget spørgsmål er, og man burde give koncerthuset 1,8 mia kr. Det er ikke, som Kjeld Hybel lægger op til, et spørgsmål om hvorvidt vi overhovedet skal have klassisk musik, men mere om vi behøver at have det bedste. Det bedste er det godes værste fjende, og er det i orden at skære ned på det gode?

Dén debat er for alvor svær. For hvad er godt? Seertalsmæssigt tror jeg nok at X-faktor er godt. Det er sikkert ret dyrt at producere, og det kan måske danne en reel modvægt til den musik som dyrkes i den nye koncertsal. Altså det ekstremt forfinede, akustisk raffinerede over for et underholdningsshow hvor deltagerne synger så falsk at enhver ordentlig koncertsal ville knage i vånde. Vi har begge dele inden for den hat vi med et forældet begreb kalder public service.

Det er selvfølgelig svært at stille en koncertsal op imod den slags underholdnings-programmer som altid bare reflekterer tidens mode. Næste år vil Danmark se noget andet om lørdagen, og det gør ikke X-faktor dårligere. Den type underholdning holder bare ikke så længe. Koncertsale holder derimod i mange årtier, og det gør forsvaret for dem lidt kompliceret. På den ene side vil man gerne have et moderne hus med plads nok. Man vil gerne have noget nyt. Og man vil først og fremmest have noget spektakulært. Noget der sætter Danmark på Verdenskortet. Men samtidig må man jo indrømme at det ikke rigtig er nødvendigt. At der er masser af koncertsale i Danmark inklusive Radiohusets koncertsal Rosenørns Allé. Der er planlagt en koncert i det nye hus hver 3. dag, og kan man fylde salen så tit? Ikke en chance!

Det er lidt synd at Politiken sætter en pubertær platugle til at kritisere den nye sal ”på vegne af fru Jensen” frem for at få en rigtig journalist til at stille de rigtige spørgsmål. For eksempel vil jeg gerne vide hvorfor en velfungerende koncertsal i Radiohuset fra 1940 er for gammel, mens nogle af de signalsystemer som regulerer togdriften i Danmark er ældre. Tænk hvis man forbedrede Skinnenettet i Danmark for 1,8 mia. kr… Det ville måske gøre en tur fra Århus til København hurtigere og billigere. Det ville berøre alle i hele Danmark.

Jeg synes da klodsen derovre i København ser fin ud, men DSB har sat priserne op, og skal jeg gå til koncert derovre koster det 700 kr. alene for transporten. Det er jeg faktisk tvunget til at tænke på før jeg kan nyde koncertsalen. Og så er det vel klart at jeg begynder at tænke kritisk på økonomien.

Men jeg skal da over og se den nye klods. Århus har Aros, en rød kæmpeduploklods midt i byen. Nu har København fået en blå. Jeg klager ikke over arkitekturen, sådan skal den slags nok se ud. Hvis Koncerthuset havde lignet en kæmpeudgave af storkespringvandet havde det nok fået endnu flere kritikere. Tillykke med klodsen København, jeg skal nok komme og se på den hvis jeg finder en billig orange afgang.